Antalya, Tyrkiet

Ramada Plaza


4 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 12 år
Børnepool
Ja
Pool:
4
Strand
0 m
Centrum
1 km

Byhotel med Antalyas bedste udsigt

På Ramada Plaza bor du i elegante, luksuriøse rammer i centrum af Antalya kun få hundrede meter fra den gamle bydel med dens mange shopping- og kulturoplevelser. Trods den centrale placering hersker her en rolig og afslappet stemning, og den underskønne udsigt over havet og bjergene kombineret med hotellets æstetiske arkitektur giver dig følelsen af at være i en fredfyldt oase langt fra dagligdagens stress og jag. Ramada Plaza har alt, hvad der skal til for en romantisk ferie med spændende oplevelsesture.

Hotellet har en smuk beliggenhed i bakket terræn og skuer majestætisk ud over havet. Det kan ikke gentages ofte nok: Det, der giver Ramada Plaza sin helt særlige charme, er den uovertrufne udsigt. Når du træder ud på terrassen, eller ser ud fra et af værelserne, og mødes af synet af havet og de majestætiske, smukke Taurusbjerge i baggrunden, vil synet tage pusten fra dig . Dette hotel er en perfekt base for en romantisk ferie i rolige omgivelser.

På Ramada Plaza går luksus og kvalitet går hånd i hånd, og der er ikke gået på kompromis med noget. Du liver mødt med et serviceminded personale, og man mærker, at her er gjort alt, hvad man kan, for at sikre, at du får den ultimative ferieoplevelse. Her trives voksne og par bedst, men vær opmærksom på, at hotellet ikke er egnet for gangbesværede på grund af dets mange niveauer og trapper, særligt ned mod stranden. Der er ikke elevator til alle niveauer.

Pool med udsigt til hav og bjerge

Det er umuligt ikke at blive overvældet af den smukke udsigt fra Ramada Plazas poolområde! Herfra kan du beundre det glitrende Middelhav med Taurusbjergene og byen i baggrunden, mens du daser i solen.

Ved poolen spilles musik, og her hersker en herlig feriestemning. Selve poolområdet er meget populært, så det kan være en god idé at være tidligt ude, hvis du vil sikre dig en solseng her. Her er også en lille, separat børnepool.

Hele vejen ned til havet, hvor du kan bade, finder du små, terrasser med solsenge, der indbyder til afslapning og solbadning. Når du når ned til havet, er der ingen egentlig strand, men klipper hvorfra der findes trapper ned i havet, som man man bade fra. Bemærk, at vandet er dybt og ikke egnet for dem, der ikke kan svømme.

Delikat madforkælelse

På Ramada Plaza bliver der kræset om maden og kvaliteten. Retterne er velsmagende, og der er god variation i maden, uanset om det er til morgenmad, frokost eller aftensmad. Alle tre hovedmåltider bliver serveres som lækkert tilberedt buffet, og du har også mulighed for at få sen morgenmad, hvis du trænger til at sove længe. Afhængigt af vejret kan du nyde dine måltider i den hyggelige udendørsrestaurant eller indendørs i den moderne og stilrene hovedrestaurant.

I dagstimerne serveres uden ekstra omkostninger lette anretninger som burgere, pizza og pastaretter samt naturligvis friske drikkevarer og is i et par timer om eftermiddagen. Lobbybaren, som serverer drikkevarer, har åben hele døgnet. Alle lokale drikkevarer indgår i All Inclusive.

Faktisk kan du på Ramada Plaza få noget at spise døgnet rundt! Ved midnat bliver der i hovedrestauranten serveret en buffet med natmad, og herefter er også room service inkluderet i dit All Inclusive-program, lige indtil morgenmaden bliver serveret.

Ud over den lækre morgenmadsbuffet serveres der en gang om ugen morgenmad på en hyggelig båd, som stille sejler frem og tilbage med Taurusbjergene i baggrunden, og et besøg om ugen indgår i dit All Inclusive-program alt afhænigt af plads. Undervejs bliver der også tid til en svømmepause. Forhør dig om sejltiderne i receptionen eller hos vores guider. Med forbehold for vejrforholdene.

 

Såfremt der er plads, kan du spise på en af de to lækre temarestauranter mod betaling. Der serveres henholdsvis spændende fiskeretter og tyrkiske lækkerier i de to dejlige restauranter, som ligger et par niveauer under lobbyen ned mod havet. Restauranternes åbningstider varierer i forhold til sæson.

Mod betaling

Besøg på temarestaurant, room service i dagstimerne, internationale drikkevarer, friskpresset juice.

Åbningstider:

Åbningstider:
Morgenmad Hovedrestaurant 07:00 - 10:00
Sen morgenmad Hovedrestaurant 10:00 - 10:30
Frokost Hovedrestaurant 12:30 - 14:30
Aftensmad Hovedrestaurant 19:00 - 21:30
Midnatssnacks Hovedrestaurant 00:00 - 02:00
À la carte    
Lobby Bar   24 h
Club Fitness Bar   10:00 - 18:00
Indigo Club   20:00 - 02:00
Beach service   10:00 - 18:00
Snacks   14:00 - 17:00

Vær opmærksom på at tider og udbud kan ændre sig afhængig af antal gæster og sæson. Temarestauranter kan anvendes så længe der plads.

International børneklub og spillehal

Hvis børnene trænger til en pause fra badningen, kan de slutte sig til deres jævnaldrende i den internationale børneklub for børn mellem 4 og 12 år. Herudover kan der mod betaling spilles bl.a. bordfodbold og air hockey i hotellets lille spilrum.

Mod betaling

Spilrum

Gå på opdagelse i Antalyas gamle bydel

Med Ramada Plazas ualmindeligt gode beliggenhed har du alle muligheder for dine fødder. Kun 500 meter væk ligger Antalyas gamle by, som er utroligt smuk og fyldt med masser af gode restauranter, historiske bygninger, små snoede gamle gader samt gode feriekøb. Denne bydel er et absolut ”must see”! I den gamle by ligger også byens hyggelige havn med en masse fine fiske- og turistbåde -her er det helt perfekt at gå en aftentur! Desuden ligger Antalyas nyeste shoppingcenter, MarkAntalya, bare 15 minutters gang fra hotellet. Du har ubegrænsede muligheder for at krydre din ferie med kultur og historie samt alt det, som en storby har at tilbyde.

Hotellets fitnesscenter, der ligger i underetagen i forlængelse af wellnesscenteret, er særdeles godt og professionelt udrustet med mulighed for både styrketræning og konditionstræning. Her er også mulighed for holdtræning med fx spinningcykler.

I løbet af dagen kan du deltage i forskellige aktiviteter, såsom morgengymnastisk og træning i studio, så der er gode muligheder for at komme i form, mens du er på ferie. Derudover findes også en spillehal med billard, bordtennis, dart og skak med mere.

Om aftenen kan du sætte dig ind på Indigo Club, der er indrettet som en engelsk pub med mørke træmøbler og grønt læder. Her underholdes nogle aftener om ugen med levende musik. Du kan også nyde en drink i lobbybaren, hvor en hyggepianist nogle aftener sørger for stemningsfuld musik. Der er gratis trådløst internet i lobbyen og på værelserne.

Mod betaling

Spillehal.

Moderne og elegante værelser med skøn udsigt

Selv om værelserne på Ramada Plaza er rigtigt flotte både i stil, faciliteter og indretning, så overskygges alt af den smukke udsigt over havet og Taurusbjergene. De fleste værelser har delvis havudsigt samt udsigt til de omgivende bygninger.

Alle værelserne har balkon, minibar, fladskærmstv, trådløst internet, telefon, elkedel med kaffe og te, deponeringsboks og central aircondition. På de fleste badeværelser har du både brusekabine og seperat badekar, mens der er nogle værelser der kun har et badekar.

En fin detalje på Ramada Plaza er, at på de fleste væreseler også er strygejern og indbygget strygebræt. Så skal du ud i nattelivet, og vil du have en pæn skjorte på, er der ingen undskyldning for at møde ”krøllet” op!


Dobbeltværelse, 2-3 personer

Elegante dobbeltværelser med enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Her kan I bo op til tre voksne, hvoraf en person sover i ekstraseng. Mod et mindre tillæg kan du få denne værelsestype som enkeltværelse.

Familiesuite, 3-4 personer

Er I en familie, som rejser sammen, tilbyder vi også de her store og fine familiesuiter. Suiten er ca 43-67 m²  og her er der to værelser, som er separerede med dør imellem. I det ene værelse er der en dobbeltseng og i det andet to enkeltsenge. Der er to badeværelser. I kan bo op til fire voksne, hvoraf en person sover på sovesofa, som er 190 cm lang. Der skal mindst være tre fuldt betalende i familiesuiten.

I eksklusive Feng Shui-rammer

Ramada Plazas wellnesscenter er nok et af Antalyas bedste og er særdeles æstetisk indrettet efter Feng Shui-filosofien. Efter få minutter her føler du dig hensat til en anden verden! Hamam, dampbad, sauna, indendørspool og jacuzzi kan benyttes uden ekstra betaling, men du bør virkelig unde dig selv lidt ekstra forkælelse med en luksuriøs skønhedsbehandling eller en afstressende massage, hvilket er mod ekstra betaling.

Hele wellnesscenteret er på 2.700 m², og der findes også en VIP-afdeling med speciel service og faciliteter, som kan benyttes mod ekstra betaling. Hele centeret oser af elegance og luksus, og hvert eneste behandlingsrum er indrettet i sin egen personlige stil. Væggene prydes af kunstige bambus og elegante, dæmpede toner, som leder tankerne hen på østlige himmelstrøg. Efter din behandling kan du slappe af med en kop te i det fine afslapningsrum, hvor det store akvarium med eksotiske fisk skaber en nærmest meditativ stemning.

Mod betaling

Peeling, massage og andre krops- og ansigtsbehandlinger.

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

På Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med til hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergtagende natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

Antalya

Hotellet er beliggende i Antalya på Tyrkiets sydkyst, en stor, moderne ferieby, der samtidig har en udpræget lokal karakter. Byens hjerte er det historiske centrum med små, snoede gader, gamle stenhuse og en charmerende romersk havn, og overalt vrimler det med spændende butikker og hyggelige restauranter foruden store, internationale shoppingcentre.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukkede. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænsede eller lukkede. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte megen leben og aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Udendørspooler og molen på hotellet åbner den 1/4 (hvis vejret tillader det).