Antalya, Tyrkiet

Delphin Diva


5 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 11 år
Laveste pris:
5.850,-
Barn fra:
3.850,-
Børneklub
International
Pool:
5
Strand
0 m
Centrum
16 km

For børnefamilier med hang til luksus

Delphin Diva oser af klassisk luksus og elegance. Her bor du på et stort areal med idylliske haveområder, og ude og inde hersker der en herlig tilbagelænet, fredelig atmosfære, der kun brydes af høje grin fra de mange glade børn. Hotellet er beliggende i Lara, hvor nogle af Tyrkiets bedste luksushoteller ligger side om side langs den smukke strand, og Delphin Diva kommer bestemt ikke til kort i det fine selskab! Fra hotellet er der blot 16 km til lufthavnen og Antalya centrum.

Delphin Diva er søsterhotel til Delphin Imperial samt nytilkommeren Delphin Botanic Lara. Her får du udsøgt service og bor i klassiske, elegante rammer, hvor der virkelig er tænkt på atmosfære og æstetik ude såvel som inde. På Delphin Diva er der især gjort meget ud af at skabe private små kroge samtidig med, at hotellet er et stort hit blandt børnefamilier, så børnene aldrig vil få svært ved at finde jævnaldrende legekammerater.

Hotellets værelser og lobby blev renoveret i 2014 og er nu blevet endnu lysere og flottere

Skøn strand med charmerende træpavilloner

Poolområdet er indrettet med en stor pool omkranset af solsenge og parasoller midt i det smukke haveanlæg. Her er også en skøn halv-overdækket terrasse, som er placeret ud over poolen, hvor dejlige, store puder er arrangeret på en romantisk og elegant måde. Her summer stille af ferieliv. Nogle læser en god bog, mens andre sidder og sopper lidt med fødderne i vandet og betragter børnene, der leger i poolen. Serveringen ved poolen kan endda foregå af smilende personale på rulleskøjter!

Ved den store pool bliver der dagligt arrangeret poollege og vandpolo, og dem, som elsker gymnastik i vandet, kan fortsætte med det deres ferie på Delphin Diva.

Herudover får du to separate poolområder med børnepools og vandrutsjebaner – nogle for de større børn, og andre, der er egnede for de mindre. Der er også en helt lavvandet pool, hvor selv de helt små børn trygt kan soppe.

Stranden består af groft sand med indslag af småsten, der fortsætter ud i vandbrynet. Vandet bliver forholdsvis hurtigt dybt, så hold øje med børnene, når de leger i vandet. Vil du have det lidt mere privat, når du ligger ved stranden, så søg ind i de fine træpavilloner, hvor der er magelige madrasser at slænge sig på. Strandpavillonerne bookes med forskellige typer af pakker og er mod betaling. Pavillonerne rundt om poolen er derimod til fri afbenyttelse. Fra stranden går der også en herlig pier ud i vandet, med solsenge, parasoller og en bar som serverer kolde og varme drikke og enkle snacks. 

Håndklæder ved pool og strand er inkluderet.

All Inclusive i topklasse

Det er ikke en overdrivelse, når vi kalder Delphin Divas et af Nazars allerbedste All Inclusive-programmer. At spise mad på Delphin Diva er nemlig ikke kun et spørgsmål om at få stillet sin sult – det er en oplevelse i sig selv! 

Der er rigtig meget mad at vælge imellem i hovedrestauranten, hvor lange buffetborde er pyntet med flot anrettede retter. Restauranten er indrettet i flere mindre sektioner,  som alle har hver deres stil. Men det bedste er næsten at sidde ude på den store terrasse med udsigt til vandet i horisonten, hvor du på udvalgte aftener kan nyde tonerne fra diverse livebands. Herude tilbereder kokkene også spændende retter på grillen.

Børnene er ikke blevet overset, da restauranterne skulle indrettes, for de har deres egen sektion med Tornerose-motiver og farvede stole og borde i eventyrlig prinsessestil. Her bliver der serveret klassiske børneretter.

Rundt omkring på hotelområdet findes flere snackbarer som serverer snacks som is, kebab og gözleme på forskellige tidspunkter af dagen. Der findes også en engelskinspireret pub, hvor de viser sport på storskærm og hvor der serveres snacks om aftenen. 

Der er hele syv à la carte-restauranter og du kan vælge dem alle en gang hver pr. besøg helt uden ekstra omkostninger og afhængigt af plads. Det er vigtigt, at du bestiller dit bord i god tid, da disse restauranter er meget populære. Du kan vælge imellem italiensk, japansk, kinesisk, mexicansk, sushi, klassisk tyrkisk og en fiskerestaurant. Nogle af restauranterne er beliggende udendørs, og åbningstiderne kan derfor være afhængige af vejr og sæson. 

Her er også seks barer, hvor du kan nyde drinks. Husk blot, at visse importerede vine og alkohol, som primært serveres i diskoteket og lobbybaren – som i øvrigt er åben døgnet rundt – kan være mod ekstra betaling. Alle lokale drikkevarer er bare at bestille. Lobbybaren er det perfekte sted for en drink inden middagen, hvor I kan slappe af i et lækkert loungemiljø med mørke lædermøbler. Læg også vejen forbi den hyggelige Topaz Café, hvor i du i intime, orientalske rammer kan nyde en kop sød tyrkisk te eller stærk kaffe.

Hvis du er en natteravn og behøver mad om natten, kan du enten gå ned i sportsbaren, hvor der serveres snacks hele natten, eller benytte dig af roomservice, som i nogle timer under nattetimerne er inkluderet i dit All Inclusive-program. I lobbyen finder du tilmed et lille patisserie, der serverer lækre kager til den søde tand.

Åbningstider:

Åbningstider:
Morgenmad Hovedrestaurant 07:00 - 10:00
Sen morgenmad Hovedrestaurant 10:00 - 11:00
Frokost Hovedrestaurant 13:00 - 14:30
Aftensmad Hovedrestaurant 19:30 - 21:30
Børnebuffet Hovedrestaurant 19:30 - 21:30
À la carte   19:00 - 21:30
Snacks   10:00 - 00:00
Cinnabar Lobby Bar   24 h
Show Arena Bar   20:00 - 00:00
Azur Bar   10:00 - 00:00
Vitamin Bar   10:00 - 18:00
Topaz Tea House   10:00 - 18:00
Double Day Night Club   23:00 - 02:00
Patisserie   10:00 - 22:00
Beach Bar   10:00 - 18:00

Vær opmærksom på, at tider og udbud kan ændre sig afhængigt af antal gæster og sæson. À la carte-restauranter kan anvendes så længe, der plads.

Delphin Diva er et sandt børneparadis!

Børnenes ferie er normalt reddet, bare der er en stor pool. Men her findes ikke kun én. Du får også to pools med vandrutsjebaner. Én, som ligger ved børneklubben og én, som ligger ved vandlandet.

Børneklubbens område er ret stort, og hver dag står børneglade internationale aktivitetsguider på spring for at tage sig af dine børn. Men hele området er indrettet med tanke på, at forældrene kan være der også og slappe af i pavillonerne eller sole sig ved poolen i en solseng, så du stadig kan følge med, mens børnene legered. Børneklubben er for alle børn i alderen 4-12 år. Der er masser af sjove faciliteter, som er unikke for en børneklub, fx rutsjebane med minibolde og pool med vandrutsjebaner. Her er også en ungdomsklub, der har åbent nogle aftener, hvor du kan hygge med jævnaldrende og for eksempel spille videospil.

 

Men der er intet bedre for børnene, når aftenen falder på, end at gå over til det fine minitivoli, som ligger nede ved stranden. Minitivoliet er uden ekstra omkostning! Trænger I til at komme inden for i køligheden, så læg vejen forbi spillehallen i underetagen – det er et sikket hit.

Masser af aktiviteter for store og små

Du kommer aldrig til at kede dig på dette storslåede hotel. I løbet af dagen arrangerer hotellets aktivitetsteam konkurrencer og aktiviteter som fodbold, bordtennis og dart. Synes du, at tennis er rigtig sjovt, er der 2 baner, som du kan spille på. Hvad med lidt aerobics eller morgenstep til at holde formen ved lige, eller du kan benytte det fine fitnesscenter, som har åbent hver dag? Her er også gratis trådløst internet på hotelområdet og på værelset. 

Er du vild med dans, kan du også deltage i danseundervisning. De tillærte dansetrin kan du så teste på fri hånd i diskoteket om aftenen. Om aftenen vil der også være underholdning i amfiteateret.

Spillehallen kalder på sjov og ballade med masser af spillemaskiner, bordfodbold og air hockey. Indgangen kan næsten minde om et rumskib, og hele indretning er moderne og rød!

Når nu du bor så tæt på Antalya, bør du unde dig selv et besøg i den fascinerende ferieby. Hotellets shuttlebus transporterer dig gratis de 15 km ind til centrum, du skal blot huske at reservere plads en dag i forvejen. Minimum antal deltagere er 10. 

To-etages familiesuiter for op til fem personer

Bo i elegante værelser, som bedst beskrives som moderne og komfortable med gode faciliteter og med plads til helt op til fem personer.

Delphin Diva har værelser, som alle har fladskærmstv, telefon, central aircondition, deponeringsboks, hårtørrer, brusekabine, balkon, elkedel med kaffe og te samt laminatgulve. Man kan desuden frit tage for jer i minibaren.

Dobbeltværelse, 2–4 personer

Dobbeltværelserne på 26-30 m² er indrettet med en dobbeltseng og en enkeltseng. I de fleste værelser er der en sovesofa som måler 170x75 cm. Der kan bo op til tre voksne og et barn i et rum, med mindst to fuldbetalende. Der er mulighed for én børnepris og én børnerabat på voksenprisen. På balkonen har du to plastikstole og et bord. Du har mulighed for mod et mindre tillæg at få et værelse med enten direkte havudsigt eller delvis havudsigt, Seaside. Vi tilbyder også enkeltværelser mod tillæg.

Familiesuite Duplex, 3–5 personer

Familiesuite Duplex på 47 m² består af 2 åbne værelser på 2 etager med en åben trappe op til første etage. Ovenpå er der en dør der kan lukkes til trappen og underetagen. I kan bo op til fire voksne og et barn her, og I skal være mindst 3 fuldt betalende. Der er mulighed for én børnepris og én børnerabat på voksenprisen.

 

På første niveau har du  en dobbeltseng og en enkeltseng, badeværelse med bruser og en balkon, som er halvt lukket til siderne, med relativt høje gelændere da værelset er oppe på bygningens øverste etager. På 2. niveau har du dobbeltseng og et badeværelse med bruser.

Wellness

Lige ved fitnesscentret har du også et flot wellnesscenter, som lokker med ekstra forkælelse som fx ansigtsbehandlinger og massage. Vi kan stærkt anbefale en skrub- og massagebehandling i det tyrkiske bad.

Wellnesscenteret er flot og gennemført indrettet med dæmpet belysning og mærke møbler. Det sekund, man træder ind ad døren, føler man sig allerede mere afslappet!  Du kan helt gratis benytte hotellets sauna og tyrkiske bad, selv om du ikke ønsker behandlinger.

Mod betaling

Massage og andre behandlinger.

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

På Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med til hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergtagende natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

Antalya

Hotellet er beliggende ved Antalya på Tyrkiets sydkyst, en stor, moderne ferieby, der samtidig har en udpræget lokal karakter. Byens hjerte er det historiske centrum med små, snoede gader, gamle stenhuse og en charmerende romersk havn, og overalt vrimler det med spændende butikker og hyggelige restauranter foruden store, internationale shoppingcentre.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukkede. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænsede eller lukkede. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte megen leben og aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel