Alanya, Tyrkiet

Xperia Saray Beach

For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat
For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat

5 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 11 år
Laveste pris:
5.350,-
Barn fra:
3.450,-
Børnepool
Ja 
Pool:
Strand
0 m 
Centrum
1 km Alanya Bazar 

Bo direkte på Alanyas berømte Kleopatra-strand

Med en ferie på Saray Beach bor du direkte på den skønne Kleopatra-strand og i gåafstand til Alanyas mange shoppingmuligheder, gode restauranter og spændende kulturoplevelser. Med et lækkert All Inclusive-program og totalrenoverede værelser er dette et hotel, hvor du virkelig får stor valuta for pengene!

Saray Beachs unikke beliggenhed betyder, at du i stedet for at skulle kæmpe med alle de andre turister om solsenge og parasoller på Kleopatra-stranden er garanteret en plads i det private strandområde, der er reserveret for hotellets gæster.

Her er tale om et intimt byhotel med alle de faciliteter, du har brug for til en skøn byferie i Tyrkiets absolut mest populære ferieområde. Hotellets beskedne størrelse bidrager til den særegne intime atmosfære, der kombinerer en glad og festlig stemning på stranden med afslappet ferieidyl i rolige omgivelser ved poolen. Hotellet egner sig især for par, der vil dase i solen på den smukke strand og nyde godt af egnens mange historiske seværdigheder, eller unge mennesker, der vil kombinere strandlivet med Alanyas livlige natteliv – alt sammen i gåafstand!

Saray Beach er søsterhotel til Grand Bali, hvor du om aftenen (21.00-00.00) kan benytte baren som en del af All Inclusive-programmet.

Da Saray Beach er beliggende tæt på centrum, må der forventes at være lidt støj udefra, især i aftentimerne.

Pladsgaranti på Kleopatra-stranden!

Kleopatra-stranden er en af Tyrkiets absolut bedste strande, og med en ferie på Saray Beach er du sikret din egen del af dette lille paradis!

På Saray Beachs private del af Kleopatra-stranden hersker ægte strandstemning med gæster, der slapper af med en god bog, bader eller spiller boldspil. I baren serveres drikkevarer, snacks og lette anretninger og der også er mulighed for at købe en is, hvis du trænger til at blive kølet ned. Sandet på stranden er finkornet, og vandet bliver ret hurtigt dybt.

Kleopatra-stranden er et af Alanyas helt store trækplastre, og et besøg her betyder normalt, at du både skal bekymre sig om transport, betale for drikkevarer og kæmpe for en plads i solen, men når du er gæst på Saray Beach, kan du gå fra dit værelse direkte ned på stranden, læne dig tilbage i solsengen og nyde livet!

Ud over Kleopatra-stranden kan du benytte dig af hotellets hyggelige poolområde, hvor der er en mindre pool og en separat børnepool. I poolen er der tilmed en swim up-poolbar, så du kan nyde en forfriskning, mens du sidder på en barstol i vandet. Mens der på stranden er mere livligt, er der her en rolig atmosfære, hvor du kan slappe af og slikke sol uden at blive forstyrret af forskellige aktiviteter, høj musik og lignende.

Håndklæde til pool og strand er mod depositum.

All Inclusive

Hotellets hovedrestaurant er beliggende i underetagen, og her serveres morgen, middag og aften en lækker buffet bestående af retter, der er begrænset i antal, så der til gengæld er mulighed for rigtig at kræse om smagen.

Alle lokale drikkevarer er inkluderet i dit All Inclusive-program, og med hele 5 barer at vælge imellem er det bare at tage for dig! Prøv eksempelvis swim up-baren i poolen, hvor du får serveret drikkevarer, mens du køler af i vandet, eller snackbaren, hvor du kan nyde en let frokost, hvis morgenmaden har gjort dig så mæt, at du ikke har plads til frokostbuffeten.

Når du træder ind i lobbyen på Saray Beach, kommer du efter få meter frem til X Café, der er et af hotellets hyggeligste områder. Her sidder du i magelige fletmøbler i et lounge-lignende miljø på en stor terrasse med udsigt over poolen og Kleopatra-stranden. Dagen igennem serveres her kaffe og kage, så det er et oplagt sted at trække sig tilbage til, hvis du trænger til en pause fra solen.

Der er også en fiskerestaurant og en tyrkisk temarestaurant på hotellet, som begge mod et reservationsgebyr og afhængigt af plads, kan besøges en gang per ophold. 

Når du bor på Saray Beach, kan du som en del af dit All Inclusive-program gratis benytte barerne på søsterhotellet Grand Bali i løbet af aftenen (21.00-00.00).

Åbningstider:

Åbningstider:
Morgenmad Hovedrestaurant 08:00 - 10:00
Sen morgenmad Hovedrestaurant 10:00 - 10:30
Frokost Hovedrestaurant 12:30 - 14:00
Kvällsmat Hovedrestaurant 19:00 - 21:00
Midnattssnacks Hovedrestaurant 23:00 - 00:00
Snack Bar   11:30 - 15:00
Beach Bar   10:00 - 00:00
Pool Bar   10:00 - 18:00
Lobby Bar   10:00 - 18:00
X Café   10:00 - 18:00
Grand Bali Street Life Bar   21.00 – 00.00

Vær opmærksom på, at tider og udbud kan ændres afhængigt af antal gæster og sæson.

Aftenunderholdning og tæt på shopping

De fleste gæster på Saray Beach benytter sig af hotellets sublime beliggenhed til at tage ud og opleve Alanyas gode shoppingmuligheder og festlige aftenliv. Vil du tilbringe aftenen på hotellet, bydes du nogle aftner om ugen på forskellig slags underholdning ved snackrestauranten ved stranden.

Faciliteterne på Saray Bach er få, men velvalgte, så her er, hvad du behøver. I underetagen finder du en fx en frisør og udenfor er der mulighed for at spille bordtennis eller beachvolleyball. Der er trådløst internet over hele hotellet, og dette er inkluderet i prisen.

Nogle aftener om ugen arrangeres der underholdning i loungeområdet ved snackrestauranten, og det er både festligt og stemningsfuldt under den lune stjernehimmel. Underholdningen byder bl.a. på tyrkiske shows og levende musik.

Store værelser for op til fem personer

Interiøret i rummene er holdt i lyse og beige nuancer i en let, feminin stil. Alle værelser er indrettet med trådløst internet, tv, telefon, individuel aircondition, minibar, elkedel med kaffe og te samt deponeringsboks mod betaling. Mod betaling kan du desuden benytte dig af den særlige ”pude-menu”, hvor du kan vælge imellem et udvalg af forskellige hovedpuder, så du får den pude, der giver dig den bedste søvn. På badeværelset er der brusekabine og hårtørrer.

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelset er indrettet enten med en dobbeltseng eller med to enkeltsenge. Her er plads til højst to voksne og et barn. I skal være mindst to fuldt betalende. Den tredje person sover i ekstraseng. Mod et tillæg kan denne værelsestype også fås som enkeltværelse. De fleste dobbeltværelser har fransk balkon, men visse har en lille balkon på ca 1x1 meter. Man kan ikke hjemmefra selv bestemme hvilken slags balkon man får.

Deluxe-værelse, 2-3 personer

Ønsker du lidt ekstra plads, er deluxe-værelset det rette valg for dig. Alle delxue-værelser har en fantastisk havudsigt og rigtig balkon. Her er enten en enkeltseng og en dobbeltseng eller 3 enkeltsenge, så der er plads til 2 voksne og 1 barn med mulighed for at få én børnepris.. I skal være mindst 2 fuldt betalende i værelset.

Dobbeltværelse Connection, 4-5 personer

Her får du to dobbeltværelser, der er forbundet med en dør imellem, således at du også får to badeværelser. Her er plads til fem personer, minimum fire fuldt betalende og med mulighed for en børnepris. Denne værelsestype har fransk balkon.

Mod betaling

Deponeringsboks, pude-menu og room service.

Wellness

I underetagen på Saray Beach er der desuden et lille wellnesscenter, der som noget helt specielt bl.a. tilbyder et karbad for hele kroppen med små fisk, der fjerner alle de døde hudceller fra din krop. Herudover kan du mod betaling nyde en lækker omgang massage eller opleve et traditionelt tyrkisk bad i hotellets eget hamam. Der er fri adgang til hamam og jacuzzi i wellnesscenteret.

Mod betaling

Dampbad, sauna, massage og øvrige behandlinger i wellnesscenteret.

 

 

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

På Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med til hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergtagende natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

Alanya

Hotellet er beliggende i Alanya på Tyrkiets sydkyst, der er kendt som en af Tyrkiets bedste og mest populære feriebyer. Byen har en fascinerende historie og mange seværdigheder, et veludviklet handelsliv med et overvældende udvalg af spændende butikker, der sælger lokale såvel som internationale varer, foruden et livligt natteliv med gode restauranter, diskoteker, barer og caféerHotellet er beliggende i Alanya på Tyrkiets sydkyst, der er kendt som en af Tyrkiets bedste og mest populære feriebyer. Byen har en fascinerende historie og mange seværdigheder, et veludviklet handelsliv med et overvældende udvalg af spændende butikker, der sælger lokale såvel som internationale varer, foruden et livligt natteliv med gode restauranter, diskoteker, barer og caféer

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Det naturlige valg for en fantastisk familierejse for både store og små

fra