Türkler/Alanya, Tyrkiet

Eftalia Village


7 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 17 år
Laveste pris:
5.550,-
Barn fra:
2.950,-
Børneklub
International
Pool:
11
Strand
50 m
Centrum
5 km/17 km

Hyggeligt familiehotel med mange stamgæster

På Eftalia Village bliver du budt velkommen af et åbent hotelmiljø med et charmerende haveanlæg og fine værelsesbygninger. Tværs over vejen breder der sig en enorm beach club. Her finder du alt fra pools, vandrutsjebaner, butikker, restauranter og en lang sandstrand.  

Hotellet har same fine faciliteter og standard, som kendetegner søsterhotellerne Eftalia Aqua og Eftalia Resort, men stemningen her er mere rolig og afslappet, og man får følelsen af at være i en egen lille ferieby. Med børnepriser helt op til 18 år er her dog altid mange glade børn, der springer omkring på stierne!

Eftalia Village dækker et område på mere end 35.000 m², og de mange græsplæner og dejlige haveområder mellem bygningerne giver en hyggelig og rar stemning.

Hotellet er beliggende nær den lille, hyggelige by Avsallar, hvor du ud over lokale beboelsesområder finder et udvalg af caféer, restauranter og butikker. Herudover har du også kun en halv times kørsel ind til den populære ferieby Alanya.

Eftalia Village blev hurtigt meget populært, især blandt børnefamilier, og har en voksende skare af trofaste Nazar-gæster. Den uformelle atmosfære og de gode rammer for familier gør det nemt for børnene at finde nye legekammerater på tværs af landegrænser.

Eftalia Village har også sin helt egen karakter, som du ikke finder på nogle af vores andre hoteller. Værelserne, som blev renoveret i 2015-16, er inddelt i små villaer i flere etager, hvor hver blok er kendetegnet ved et eksotisk træ, som fx appelsintræ eller banantræ og er også navngivet herefter, så det er nemt også for børnene at finde hjem til værelset. Det er sådanne detaljer, som skaber en hyggelig og hjemlig atmosfære.

 

 

Kæmpe beach club

Når du bor på Eftalia Village har du adgang til en fantastisk beach club, som breder sig ud på et enormt område langs stranden. Du skal blot over på den anden side af vejen fra hotellet for at komme dertil, hvilket du nemt gør igennem en tunnel. Når du er kommet dertil åbner der sig en verden af vandaktiviteter, pools, restauranter og selvfølgelig en skøn sandstrand. 

Vandlandet er åbent fra kl. 10.00-12.00 og 13.30-17.00, med mulighed for ændringer. 

Før børnene er der flere separate børnepools, og i en af disse er der et klatreområde med mindre vandrutsjebaner. I den anden ende står der et paratskib – også dette har vandrutsjebaner og andet sjov, som de mindre børn vil elske. For de lidt større børn og voksne er der i beach clubben hele 12 supersjove vandrutsjebaner, som giver al salgs sug i maven. Her er der også både legeplads og børneklub.

De to små børnepools er 50 m² og 45 cm dybe og de større børnepools (med piratskibet og med blæksprutten) er 370 til 750 m² og 35 cm dybe. De to store pools (uden vandrutsjebaner) er 422 ² hver og 150 cm dybe. Se specifikation af vandrutsjebanerne nedenfor. 

I den store beach club er der også et wellnesscenter, hvor du kan besøge sauna, hamam, få kropsbehandlinger eller leje en strandpavillon for en dag. Alle faciliteter i wellnesscenteret er mod ekstra betaling. 

Der er også flere barer og restauranter. Du kan eksempelvis tage en pause fra solen og nyde en kold drink i en af de behagelige sofaer med en skøn udsigt udover havet. Der er masser af mad og snacks på beach klubben, såsom vafler, is, pizza, gözleme og burgere.

Der er også fire temarestauranter (mod betaling), som er åbne om aftenen, udendørsdisko, amfiteater og flere butikker. 

Beach clubben er for gæster på de fire Eftalia-hoteller, Eftalia Village, Eftalia Aqua, Eftalia Marin og Eftalia Splash. 

Sandet er en blanding af sand og sten. Vandet bliver hurtigt relativt dybt. Der er solsenge, parasoller og en strandbar, som serverer snacks og lokale drikkevarer, alt sammen inkluderet i din pris – for det er jo All Inclusive! 

Inde på hotelområdet er der yderligere 11 vandrutsjebaner for både store og små. Her er desuden en stor børnepool og en aktivitetspool med underholdning og bag ved anneksbygningerne finder du stillepoolen, hvor du kan slappe af i ro og mag. 

Eftalia Aqua har også en indendørs pool for dem, der ønsker en pause fra solen. Den ligger i forlængelse af hotellets fitnesscenter. 

Hotellet tilbyder også håndklædeservice til både pool og strand mod depositum, men ønsker du løbende at skifte håndklæde er dette mod ekstra betaling. 

Vandrutsjebaner

Wild Slide
30 meter lang. Aldersgrænse 11 år. Minimum højde 130 cm. Dybde på pool 125 cm. 

Free Fall
32 meter lang. Aldersgrænse 11 år. Minimum højde 130 cm. Dybde på pool 125 cm.

Black Hole
89 meter lang. Aldersgrænse 11 år. Minimum højde 130 cm. Dybde på pool 125 cm. 

Rafting West/East
69 meter lange. Aldersgrænse 11 år, 7-10 år med voksen. Dybde på pool 125 cm.

Twister Right/Left
55 meter lang. Aldersgrænse 11 år. Minimumlængde 130 cm. Dybde på pool 120 cm.

Kamikaze
54 meter lang. Aldersgrænse 11 år. Minimumlængde 130 cm. Dybde på pool 120 cm.

Multi Slide
54 meter lang. Aldersgrænse 11 år. Minimumlængde 130 cm. Dybde på pool 120 cm. 

Body Slide
70 meter lang. Aldersgrænse 11 år.  Minimumlængde 130 cm. Dybde på pool 125 cm. 

Bowl
40 meter lang. Aldersgrænse 14 år. Minimumlængde 145 cm. Dybde på pool 180 cm.

Boomerang
23 meter lang. Aldersgrænse 14 år. Minimumlængde 145 cm. Dybde på pool 125-145 cm.

Bemærk at hotellet kan ændre disse regler uden at informere Nazar.

Mod betaling

Visse vandsportsaktiviteter, mad og drikke på visse tema-restauranter i beach clubben, beach clubbens wellnesscenter, udbytning af håndklæde.

Spis så meget, du kan!

Glem alt om opvask og tunge madkasser! Med All Inclusive på Eftalia Village får du alt, hvad du behøver af mad og drikke i din ferie – og alt er betalt hjemmefra! Hovedrestauranten indbyder til fristende buffeter morgen, middag og aften, og børnene får oven i købet deres helt egen børnebuffet (dele af sæsonen), hvor de kan mæske sig med deres livretter, mens den ekstra sundshedsbevidste kan tage for sig i Diet Corner (dele af sæsonen).

I beach clubben er der fire temarestauranter; tyrkisk, italiensk, asiatisk og en grillrestaurant. Såfremt der er plads kan du mod betaling besøge disse så ofte du vil. Is er inkluderet for både børn og voksne i visse tidsrum i løbet af dagen og serveres på beach klubben.

I løbet af dagen tilbydes forskellige snacks samt pizza, kebab, frisk frugt og kager rundt omkring på hotelområdet. Fra barerne er det nemt at få en iskold fadøl eller drink serveret. Alle lokale drikkevarer er inkluderet i prisen

Mod betaling

Friskpresset frugtjuice, inporteret drikkelse, tyrkisk kaffe, middag på temarestauranterne, drikkevarer efter kl 23:00.

Åbningstider:

Åbningstider:
Morgenmad Hovedrestaurant 07:00 - 10:00
Frokost Hovedrestaurant 12:30 - 14:00
Aftensmad Hovedrestaurant 19:00 - 21:00
Snacks   12:00 - 16:00
À la carte   19:00 - 21:00
Patisserie & Cafe   11:30 - 16:00
Lobby Bar   10:00 - 23:30
Pool Bar   11:00 - 23:30
Beach Bar   11:00 - 17:00
Disco Bar   23:00 - 02:00
Aqua Bar   10:00 - 17:00

Vær opmærksom på at tider og udbud kan ændre sig afhængig af antal gæster og sæson. 

International børneklub og stort vandland

Med de mange børnefamilier, der besøger Eftalia Village, er det altid let for børnene at finde jævnaldrende legekammerater – enten i vandlandet, beach clubben eller i den internationale børneklub. Hotellets spillsehal og dets forskellige spillemaskiner er også altid populært.

Børneklubben på beach clubben er et legeunivers for alle hotellets børn mellem 4 og 12 år. Der vil blive arrangeret en masse kreative ting og konkurrencer – børnene kommer aldrig til at kede sig. Der er ofte minidisco og show om aftenen og dermed fuld aktivitet på den udendørs scene for børnene.

For hele familien

Når nu I endelig har god tid sammen, hvorfor så ikke udfordre hinanden i en gang bordtennis eller basketball? Eller foretrækker du at shoppe eller danse til den lyse morgen? På Eftalia Village kan du det hele!

Eftalia Village har flere butikker og et minimarked. Du kan også spille billard, bordtennis, dart og basketball samt træne i fitnesscenteret ved wellnesscenteret. Lidt motion kan aldrig være forkert når man er på All Inclusive-ferie! Du kan også afbrænde nogle kalorier på hotellets eget diskotek, som holder åbent til klokken 02:00. Bemærk, at drikkevarer efter kl. 23:00 er mod ekstra betaling. Det er organiseret aften shows og underholdning nogle aftener om ugen på beach klubben. 

Der er gratis trådløst internet i lobbyen.

Får du lyst til at tage på marked eller bare til at se lidt på bylivet og handle med de lokale, ligger den populære by Alanya kun ca. 18 km fra hotellet. Alanya byder på særdeles gode madoplevelser, fristende shopping og spændende seværdigheder som den kendte historiske borg. Turen klares nemt og hurtigt i en af de mange dolmusbusser, som kører frem og tilbage mellem Incekum og Alanya.

Mod betaling

Billard, oplyst tennisbane, drikkelse på diskoteket efter kl. 23:00.

Lyse, renoverede værelser med masser af plads

Værelserne er fordelt på i alt 10 bygninger i tre etager, dog uden elevator. Fra værelserne er der typisk en fin udsigt enten til haven og nogen af poolen eller markerne, som omgiver hotellet. 

Samtlige værelser har laminatgulv eller fliser, telefon, individuel aircondition, tv, deponeringsboks (mod betaling), balkon og minibar. På badeværelset er der brusebad og hårtørrer.

Eftalia Villages værelser blev renoveret i vinteren 2015-2016, og moderne, lyse og stilfulde.

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Dobbeltværelserne på ca. 28 m² findes i alle bygninger og på alle etager og har plads til i alt 2-4 personer, dog højst tre voksne. Op til to børn kan få børnepris. Værelserne har som regl en dobbeltseng og en enkeltseng og fjerde personen sover enten i sovesofa, sovestol eller ekstraseng. Dobbeltværelset kan laves om til enkeltværelser mod tillæg.

Familiesuite A, 2-4 personer

Familiesuite A har plads til i alt 2-4 personer, hvor mindst to personer skal betale fuld pris. Op til to børn kan få børnepris. Suiten består af to separate rum med aircondition i dem begge (dog med en fælles kontrol til airconditionen). I det ene soveværelse er der som regel en dobbeltseng, mens det andet rum har to enkeltsenge. Familiesuite A har desuden et rummeligt klædeskab i et af værelserne. Familiesuiten er ca. 39 m² stor.

Billedet er taget før værelset blev renoveret vinteren 2015-16. Interiør og farver ser nu ud som billdet for dobbelværelset.

Familiesuite B, 4-7 personer

Familiesuite B består af tre separate værelser og har derfor plads til hele 4-6 personer - ideelt for den store familie. I skal være mindst 4 fuldt betalende. Op til to børn kan få børnepris. Der er i alle tre værelser dessuden aircondition (dog med en fælles kontrol til airconditionen) samt tv i to rum. Et af værelserne har dobbeltseng, mens de to øvrige værelser har to enkeltsenge hver. Familiesuiten er ca. 58 m² stor.

Billedet er taget før værelset blev renoveret vinteren 2015-16. Interiør og farver ser nu ud som billdet for dobbelværelset.

Mod betaling

Deponeringsboks.

Tyrkisk bad og massage

Skal du rigtigt slappe af, så und dig selv et par timer i wellnesscentret! Her kan du frit benytte sauna og hamam, og mod betaling kan du opleve et ægte tyrkisk bad med skummassage, der renser både krop og sjæl.

Bagefter kan du mærke den afstressede følelse brede sig i hele kroppen i det fine afslapningsrum. Husk at nyde en stund for dig selv i ferien!

Mod betaling

Massage samt øvrige behandlinger.

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

På Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med til hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergtagende natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

Türkler/Alanya

Hotellet er beliggende ved Türkler uden for Alanya på Tyrkiets sydkyst. I området omkring hotellet kan der findes et mindre udvalg af caféer og butikker, men vi anbefaler, at du tager ind til Alanya, hvis du vil på shopping eller sightseeing. Alanya er kendt som en af Tyrkiets bedste og mest populære feriebyer.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukkede. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænsede eller lukkede. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte megen leben og aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Vandlandet inde på hotellet, den internationale børneklub og underholdning af hotellets aktivitetsteam starter den 26/3 (hvis vejret tillader det). Á la carte restauranter og vandland i beach clubben forventes at være åben mellem den 15/4-24/10 2016, men denne periode kan ændre sig.