Incekum, Tyrkiet

Pegasos Resort


6 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 15 år
Laveste pris:
4.999,-
Barn fra:
3.350,-
Børneklub
Skandinavisk
Pool:
9
Strand
0 m
Centrum
3 km/25 km

Populært hotel ved en af Tyrkiets bedste sandstrande

Pegasos Resort deler sit udendørsområde med nabohotellerne Pegasos Royal og Pegasos Club. Det betyder, at du betaler for ét hotel, men får tre hotellers faciliteter! Børn op til 16 år rejser til nedsat pris, og Nazars egne skandinaviske aktivitetsguider står på spring for børnene i vores egen Captain Nemo’s piratklub (maj-oktober), vores ungdomsklub Chill Out Club (maj-oktober), vores svømmeskole Swim a’hoy (juni-oktober med skandinaviske instruktører), vores danseskole (juni-oktober) og familiedag med turneringer og sjov for hele familien – alt sammen inkluderet i prisen!

Pegasos Resort ligger direkte ved en skøn, kilometerlang sandstrand, som er finkornet og lavvandet. På stranden findes en unik wipeout-bane med flere forskellige vilde forhindringer. 

Med Pegasos Resorts perfekte placering midt imellem Pegasos Royal og Pegasos Club er du tæt på det hele. Her får du et charmerende og frodigt havemiljø, sjove aktiviteter dagen lang og sød feriestemning ved amfiteatret om aftenen. Pegasos Resort er især populært blandt par, som gerne vil nyde hinanden i mere rolige omgivelser, men de rummelige værelser og nærheden til både vandland, wipeout-bane og strand tiltrækker også mange børnefamilier.

Pegasos Resort er et af vores helt store trækplastre, og vores guider på hotellet gør alt, hvad de kan, for at sikre, at også du får en uforglemmelig ferie.

Pegasos Resort er et hotel, der sammenfatter alle Nazars kerneydelser: beliggenhed direkte på stranden, masser af børneaktiviteter, stort vandland og naturligvis All Inclusive. En ting er sikkert: Det bliver ikke let at rejse hjem herfra!

Paradis for sandslotsarkitekter

På Nazar har vi kåret stranden ved Pegasos Resort til vores absolutte favoritstrand. Stranden er over 1 km lang og helt unik med sit smukke, finkornede, gyldne sand. Børnene kan trygt lege i vandkanten, for stranden er lavvandet, og du kan holde opsyn fra de omkringstående solsenge. På stranden findes også en vild wipeout-bane, som kan benyttes gratis af Nazars gæster! Denne forhindringsbane består af store oppustelige forhindringer der flyder på vandet præcis ved hotelstranden og har hentet inspiration fra tv-programmet med samme navn. Denne bane tager vandaktiviteter til et helt andet niveau og her kan alle vovehalse udfordre sig selv eller hinanden i noget som nærmest kan ligne kampene der bliver udkæmpet i tv-programmet ”Wipeout”.

Tag i mod udfordringen og plask, hop og leg rundt på denne unikke aktivitet, som man absolut ikke ser på hvert hotel! Banen er åben dagligt fra 10:00 til 18:00, mellem den 15. maj og 15. september. Bemærk venligst, at vejrforholdt som fx vind og bølger kan gøre at banen må lukkes ned i kortere eller længere perioder. 

Her kan du se film og billeder fra den vilde wipeout-bane.

Lige uden for hotellet ligger stillepoolen, hvor du kan slappe af med en god bog eller nyde en fredelig, svalende dukkert i ro og mag. Vil du gerne underholdes ved poolen, så glæd dig over, at du også kan benytte alle pools på Pegasos Royal og Pegasos Club, hvor der er aktiviteter og spilles musik. 

Husk, at du har håndklæde til pool og strand uden tillæg. Du kan dagligt bytte til nye håndklæder ved spa-centret.

Mod nabohotellet Pegasos Royal finder du et eventyrligt vandland, Captain Nemo’s Castle. Her er et hav af vandrutsjebaner – både små for de mindste og store for de allermodigste, og børnene får hurtigt nye legekammerater, mens de løber op og ned ad trapperne.

Håndklæde til pool og strand indgår i prisen. Du kan dagligt bytte til nye håndklæder ved spa-centret.

Vandrutsjebaner 

Pegasos Royal

Kamikaze 1
16 m lang, pool dybde 1,20 m.  

Kamikaze 2
54 m lang, pool dybde 1,20 m. 

Captain Nemo’s grønne vandrutsjebane
37 m lang, pool dybde 1,20 m. 

Captain Nemo’s blå vandrutsjebane
20 m lang, pool dybde 1,20 m. 

Captain Nemo’s orange vandrutsjebane
47 m lang, pool dybde 1,20 m. 

Captain Nemo’s gule vandrutsjebane
8,5 m lang, pool dybde 1,20 m. 

Royal åben grøn vandrutsjebane
35 m lang, pool dybde 1,20 m. 

Royal åben gul vandrutsjebane
6,5 m lang, pool dybde 1,20 m. 

Royal hvid vandrutsjebane
4 m lang, pool dybde 1,20 m. 

Børnepool (svampen)
5 m lang, pool dybde 35 cm. For børn 3-8 år. 

 

Pegasos Resort 

Stor gul rutsjebane
28,5 m lang, pool dybde 1,30 m. 

Hvid tunnel
11,5 m, pool dybde 1,30 m. 

Åben pool
6,3 m lang, pool dybde 1,30 m.  

Børnepool Mickey Mouse 1
5,77 m lang, pool dybde 50 cm. For børn 3-8 år.

Børnepool Mickey Mouse 2
5,70 m lang, pool dybde 50 cm. For børn 3-8 år.

Børnepool Mickey Mouse 3
5,77 m lang, pool dybde 50 cm. For børn 3-8 år.

Af sikkerhedsmæssige årsager er der på nogle af vandrutsjebanerne begrænsninger i forhold til længde/alder. Bemærk venligst, at hotellet kan ændre disse regler uden at informere Nazar.

Mod betaling

Visse vandsportsaktiviteter.

Regningen er betalt hjemmefra!

Dagens tre hovedmåltider indtages i hovedrestauranten på Pegasos Resort, der bugner af specialiteter og populære livretter.

Til morgenmaden kan du nyde friskbagt brød og forskelligt pålæg og oste, frugt og internationale morgenmadsprodukter, ligesom buffeten byder på et udvalg af lune morgenretter. Eller få kokken til at tilberede en frisk omelet til dig med ingredienser efter dit valg! Inden, du får set dig om, står en lækker frokostbuffet klar, og du når næsten at blive helt stresset, når det lidt senere bliver tid til aftensmaden. Her kan du prøve et bredt sortiment af tyrkiske specialiteter og internationale retter, hvoraf mange bliver tilberedt på stedet og efter dine særlige ønsker. Vil du gerne holde den slanke linje i ferien, kan du glæde dig til en særdeles velassorteret salatbar, der med garanti vil få dine tænder til at løbe i vand og minde dig om, at sundt godt kan være sjovt!

I hovedrestauranten findes en afdeling hvor der serveres et vist niveau af specialkost, frem for alt for gæster med glutenallergi, nøddeallergi og laktoseintolerans. Læs mere om specialtilpasset mad og allergiformularer længst nede på denne side under "At rejse med allergi eller madintolerance".  

Lidt forkælelse skal der dog være plads til i ferien, så und også dig selv et besøg ved dessertbordet, der bugner af den ene fristende kage efter den anden. Hotellets baklava, den tyrkiske honningkage, skal virkelig prøvesmages. I løbet af sæsonen vil der i visse perioder blive serveret fløjlsblød softice i iskiosken - i to forskellige smagsvarianter! I perioden hvor der ikke er softice, findes der naturligvis almindelig is. 

Der er gang i den, når dagens hovedmåltider serveres, og børnene får lov at mæske sig med alle deres livretter samtidig med, at de sludrer med alle de nye venner, de har mødt ved poolen eller i børneklubben. Især i højsæsonen kan der være lidt trængsel ved buffeten, så prøv eksempelvis at variere jeres spisetider alt efter hvornår, der er ”myldretid”.

Som gæst på Pegasos Resort har du fri adgang til tre tema-restauranter, der ligger sig på det store hotelområde, som hotellet deler med nabohotellerne Pegasos Royal og Pegasos Club. 

Du kan vælge mellem følgende køkkener: Italiensk, tyrkisk eller asiatisk. Hvis der er plads kan du gratis besøge én af disse restauranter en gang per uge. Visse af tema-restauranterne ligger udenfor og derfor varierer deres åbningstider alt afhængigt af vejr og sæson.

Husk at reservere bord hos Guest Relations på dit eget hotel. Alle lokale drikkevarer indgår, mens hvis du vil have vin på flaske eller importerede drikkevarer, koster det ekstra. Tema-restauranterne er meget populære, så det kan godt betale sig at planlægge jeres besøg i god tid og bestille bord i forvejen. 

Mod betaling

Drikkelse på flaske og importerede drikkevarer, friskpresset juice, tyrkist kaffe. Besøg på temarestauranterne efter det inkluderede besøg.

Åbningstider:

Åbningstider:
Morgenmad Hovedrestaurant 07:00 - 10:00
Sen morgenmad Hovedrestaurant 10:00 - 10:30
Frokost Hovedrestaurant 12:30 - 14:30
Middag Hovedrestaurant 18:30 - 21:00
Barnebuffet Hovedrestaurant 18:30 - 21:00
Kaffe & kake   16:30 - 17:00
À la carte   19:00 - 21:00
Midnattssnacks   23:30 - 00:00
Is   11:00 - 21:30
Snacks   12:30 - 16:30
Beach Bar   10:00 - 18:00
Disco   23:00 - 03:00
Lobby Bar   10:00 - 01:00
Snack Bar   10:00 - 01:00
Promenade Bar   18:00 - 00:00

Vær opmærksom på, at tider og tilbud kan ændre sig afhængigt af antal gæster og sæson. Tema-restauranterne kan benyttes så længe, der er plads.

Slap af – vi sørger for underholdningen!

Nazars skandinaviske aktivitetsguider står klar til at underholde de mindste gæster i vores børneklubber.

Information om aktiviteter for børn og unge i 2017 vil blive opdateret i løbet af vinteren 2016-2017.

Captain Nemo's piratklub

Nazars Captain Nemo’s piratklub har til huse i det grønne område på vej over mod Pegasos Royal i hyggelige, små træhytter, hvor der er god plads til at tegne og male, spille spil eller forberede udklædningen til ugens helt store begivenhed: Captain Nemo’s fødselsdag, hvor piratkaptajnen selv møder op for at blive fejret med fødselsdagskage og sang. Der er mulighed for at købe en piratpakke med piratudstyr, men herudover er det helt frit at deltage i piratklubben, som bliver ledet af Nazars danske aktivitetsguider.
Ugen igennem lærer vores aktivitetsguider også børnene forskellige danse, der bliver opført til minidiscoet, som bliver afholdt i fem aftener om ugen. Børneklubben er åben fem dage om ugen fra maj til oktober og henvender sig til alle børn i alderen 4-11 år. Lederne taler dansk eller skandinavisk!

Chill Out Club – kun for teenagere!

De større børn har også mulighed for at slippe lidt væk fra forældrene og hænge ud med andre nordiske unge i alderen 12-16 år. I Nazars Chill Out Club, som er åben fire gange om ugen fra maj til oktober, er der mulighed for at dyrke sport, høre musik eller bare slikke sol i hinandens selskab, helt uden omkostning.

Swim a'hoy svømmeskole

Forestil dig dine børns stolthed, når de tilbage i skolen kan fortælle, at de har lært at svømme i ferien!  En ferie på Pegasos World indbyder til masser af badning, og derfor er det vigtigt, at børnene føler sig trygge i vandet. Nazars skandinaviske svømmeskole Swim a’hoy er åben fra juni til oktober og er helt gratis. Alle vores instruktører har fået en officiel svømmeinstruktøruddannelse.
Svømmeundervisningen finder sted fire gange om ugen og er inddelt i to aldersgrupper: 4-6 år og 7-11 år. Holdet for de yngste børn er primært fokuseret på leg og tryghed i vandet, mens holdet for de lidt ældre børn tilbyder rigtig svømmeundervisning.
NB: Tilmelding til aktivitetsguiderne på destinationen, begrænset antal børn pr. gruppe.

Dance Stars danseskole

Her lærer vi børnene at danse til rytmerne af de nyeste og mest populære hits.

Dance Stars foregår 1-3 gange om ugen og en gang om ugen (juni-oktober) vil vi have en opvisning hvor nu bliver stjernen i showet og hvor du viser de nylærte trin for de stolte forældre og andre børn. Danseskolen retter sig imod tre aldersgrupper; en for børn mellem  4 og 6 år, en for børn mellem 7 og 11 år og en for 12-14 år. 

Familiedag

Her arrangerer vores aktivitetsguider sjove aktiviteter, eksempelvis forskellige tuneringer, konkurrencer og lege, som hele familien kan være med til.

Familiedagen finder sted i et par timer om hhv. for- og eftermiddagen, én gang om ugen i perioden juni-oktober. Bemærk venligst, at familiedagen ikke vil blive afholdt hvis der er et for lavt deltagerantal.

Mod betaling

Piratkrydstogt, piratpakken.

Lad dig underholde med sjove aktiviteter

Er du konkurrencemenneske? Så kan du i hvert fald finde masser af sjove aktiviteter på alle tre hoteller, som vil pirre din konkurrencelyst – lige fra beachvolleyball til sjove aktiviteter ved poolen. Vælg selv din favoritdisciplin blandt tennis, bordtennis og bordfodbold, eller hvad med at teste din præcision i dart eller hoppe i vandet og prøve tempofyldt vandgymnastik?

Trådløst internet på fællesarealerne er gratis, mens trådløst internet på værelset er mod betaling. Internethastigheden kan variere afhængigt af mængden af brugere.

I det gode fitnesscenter kan du bringe balance i regnskabet, hvis de mange dage med dejlige middage har efterladt ridser i samvittigheden. Eller start dagen med en løbetur på stien mellem haverne og stranden, der forbinder de tre Pegasos-hoteller.

Hver aften er der underholdning med show og dans, efter dine børn har udfoldet sig som små dansestjerner i minidiscoet. Folk bliver altid hængende efterfølgende, så her summer af rigtig feriestemning med drinks og hygge i de sene aftentimer! Hver aften har hele familien mulighed for at blive underholdt under åben himmel i amfiteateret.

Skal du have nogle ferieminder med hjem, kan du besøge hotellets butikker, hvor spændende lædervarer, smykker og souvenirs frister både øje og pengepung.

Mod betaling

Nogle vandsportsaktiviteter, tennis, oplyst tennisbane, leje af tennisudstyr, trådløst internet på værelset medmindre du booker Comfort Class, hvor trådløs internetadgang på værelset er inkluderet.

Renoverede værelser

I løbet af vinteren og foråret 2013 gennemgik Pegasos Resort en omfattende renovering og værelserne er friske og moderne. Alle dobbeltværelser, dobbeltværelse connection, deluxe-værelser og familiesuiter får nyt laminatgulv og bliver malet i lyse, lette farver. Stilen er moderne og tidløs med møbler i lyst træ og tekstiler i gyldne farver til at give rummet varme og liv. Store spejle og ny belysning åbner rummet op og skaber en hjemlig atmosfære.

Værelserne har central aircondition og deponeringsboks og er desuden udstyret med minikøleskab, telefon, trådløst internet (mod betaling) og tv. I minikøleskabet indgår dagligt en flaske vand. Ønsker du minikøleskabet fyldt, er det mod ekstra betaling. Alle værelser har bad/toilet med brusekabine og hårtørrer samt balkon med bord og to stole. Alle værelser er indrettede med laminatgulv, foruden Grand Suite og King suite, som har gulvtæppe. Bemærk, at internethastigheden kan variere afhængigt af mængden af brugere. Hvis du booker Comfort Class, er trådløst internet på værelset inkluderet.

Side by side

Nu kan du være sikker på, at I bor ved siden af dine venner i rejseselskabet. Dette er en unik garanti – perfekt for den store familie eller venneparrene, som rejser sammen.

Book to værelser og vær garanteret at bo højst tre døre fra hinanden. Dette koster 290 kr. per værelse per uge og er muligt at få på de fleste værelsestyper.

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelserne på ca. 25 m² består af et rum med en stor seng eller to enkeltsenge. Her er plads til 2-3 personer, hvor den tredje person sover i en ekstra opredning. Denne værelsestype kræver mindst to fuldt betalende. Du har også mulighed for enkeltværelse mod tillæg. Der er godt med skabsplads og desuden et lille bord og to caféstole. Værelset vender mod havet, men udsigten fra balkonen varierer afhængigt af værelsets placering. 

Side by side: Når du bor på dette værelse kan du sikre dig at bo maks tre døre fra et andet dobbeltværelse eller Dobbeltværelse Connection. 

Dobbeltværelse Connection, 4-6 personer

Dobbeltværelse Connection på ca. 50m² er to almindelige dobbeltværelser – se mere information om dobbeltværelser højere oppe – med en dør imellem. Her kan I bo op til seks voksne med mindst fire fuldt betalende. 2 personer sover i ekstraseng, og det er muligt at få to børnepriser. Dobbeltværelse Connection vender mod havet.

Side by side: Når du bor på dette værelse kan du sikre dig, at du bor maks tre døre fra et andet dobbeltværelse. 

Deluxe-værelse, 2-4 personer

Her er plads til fire personer, men højst tre voksne med mindst to fuldt betalende, og der er mulighed for to børnepriser. Deluxe-værelserne er på ca. 30 m² og har den samme fine indretning som dobbeltværelserne, men rummet er større og har en hyggelig sofaafdeling. Børnene sover i ekstraseng. Alle deluxe-værelser har udsigt mod landsiden. Deluxe-værelserne kan også bestilles for tre voksne, hvor den tredje person sover i ekstraseng.

Side by side: Når du bor på dette værelse kan du sikre dig, at du bor maks tre døre fra et andet Deluxe-værelse.

Familiesuite med havsudsigt, 2-4 personer

Familiesuiterne er indrettet i samme smagfulde stil som dobbeltværelserne, men her får du et kombineret opholds- og soveværelse samt et separat soveværelse. Ideelt og komfortabelt, hvis familien rejser med to børn. Her kan I bo op til fire personer med højst tre voksne, og I skal være mindst to fuldt betalende. Op til to børn kan få børnepris.

Pegasos Resort har flere forskellige typer familiesuiter, som hver varierer i indretning og form, men alle har en god størrelse på ca. 50 m², egen balkon samt mindst ét badeværelse. Værelset vender mod havet, men udsigten kan variere. Familiesuiterne højst op er hyggelige penthousesuiter. Havudsigten begrænset fra selve suiten, men fra balkonen får I en fantastisk havudsigt, når man står op. Når man sidder ned, er der begrænset udsyn på grund af den beskyttende ydermur. Det er ikke muligt at booke en bestemt type familiesuite hjemmefra.

Grand Suite med havsudsigt, 2-3 personer

Til dig, der ønsker ekstra komfort, kan vi kun anbefale en Grand Suite, som er ca. 64 m² stor. Her får du store, åbne balkoner med havudsigt, et stort opholdsrum med spisebord og en stilfuld sofagruppe foruden et separat soveværelse med himmelseng og en ekstraseng og et badeværelse med jacuzzi. Her kan I bo op til tre personer med mindst to fuldt betalende.

King Suite, 3-4 personer

Er I flere, der rejser sammen, og ønsker I rigtig god plads, så book en King Suite. Denne suite er magen til en Grand Suite med den forskel, at her er to soveværelser i stedet for ét og breder sig ud over ca. 130 m². Det ene soveværelse har dobbeltseng, mens der i det andet soveværelse er to enkeltsenge. I får desuden to badeværelser, hvoraf det ene er med jacuzzi. I skal være mindst tre fuldt betalende i suiten, og ét barn kan rejse til børnepris.

Værelse for en voksen og to børn

Et dobbeltværelse (se beskrivelsen ovenfor), hvor en voksen kan bo sammen med op til to børn, som betaler børnepris.

Mod betaling

Trådløs internetadgang, medmindre du booker Comfort Class.

Nyd en skøn hamam-pakke!

I wellnesscenteret står et team af servicemindede og veluddannede behandlere klar til at give dig den ultimative forkælelse på din ferie. Prøv en af de mange massage- eller skønhedsbehandlinger, eller start ferien med den tyrkiske specialitet: hamam, hvor både krop og sjæl bliver renset og fornyet.

Det tyrkiske hamam (der betyder ”bad”) er et stort rum belagt med marmor, hvor en høj temperatur kombineret med masser af damp åbner din huds porer op, så den er helt klar til at tage imod solens stråler. I hamamet kan du mod betaling også få en skummassage, hvor hele din krop først skrubbes med en handske af groft hør, så du får renset alle de døde hudceller bort. Herefter masseres en blød sæbeskum blidt ind i din hud – og så er du ellers garanteret en solbrændt kulør, der vil holde lang tid efter, at du er vendt hjem. Et tyrkisk bad er en oplevelse, som du ikke må snyde dig selv for!

Kontakt vores guider på hotellet, som kan fortælle mere om wellnesscenterets behandlinger. Hos dem kan du også booke den lækre hamam-pakke med forkælelse for krop og sjæl.

Mod betaling

Peeling, massage og andre behandlinger samt brug af wellnesscenterets faciliteter.

Fine værelser for funktionshæmmede

På Pegasos Resort har vi et antal suiter, som er velegnede for funktionshæmmede. Suiten består af 2 værelser, hvor det ene rum har dobbeltseng, og det andet har 2 enkeltsenge. Gulvet er belagt med gulvtæppe. Her er plads til 3 voksne og et barn. Alle værelser har havudsigt og er på ca. 50 m². Badeværelset er udstyret med bruser og badetaburet som støtte. Der er også støttehåndtag ved håndvask og toilet samt hårtørrer og vægtelefon. Alle værelser har central aircondition, tv, egen balkon, minikøleskab og deponeringsboks.

Bemærk: Fra stuen og ud til altanen er der i forbindelse med skydedøren en kant på et par centimeter, så har du kørestol, skal du være opmærksom på dette.

Når du rejser som funktionshæmmet – generel information

Som specialist inden for kvalitetsrejser råder Nazar over et antal hoteller, som egner sig for funktionshæmmede. Det er svært at finde hoteller i Tyrkiet, som er særligt velegnede for funktionshæmmede.Vi kan give dig de bedste betingelser som funktionshæmmet på Pegasos World (Side) samt Pegasos Resort og Pegasos Royal (Incekum). Hvis du benytter kørestol, kan du bevæge dig relativt uhindret rundt på disse hoteller. Der er dog ikke lifter ved de enkelte swimmingpools, og der findes ikke regulære ramper ved stranden. Restauranterne er frit tilgængelige fra både værelserne og elevatorerne.

Et par gode råd

  • Tilrettelæggelse af faciliteter for funktionshæmmede er et relativt nyt begreb i mange ferielande, også i Tyrkiet. Lav derfor en liste over absolutte krav og ønsker, så vi bedst muligt kan imødekomme disse.
  • Planlæg rejsen i god tid, og beskriv dine behov så detaljeret som muligt. Fremsend altid dine krav og ønsker skriftligt.
  • Del gerne dine erfaringer med os efter hjemrejsen. Det vil være til stor glæde og gavn for andre rejsende i fremtiden.

Opgrader din ferie med Comfort Class!

På dette hotel har du mulighed for at tilkøbe Comfort Class-pakken, som giver dig ekstra meget komfort i ferien. Med Comfort Class får du bl.a. VIP check-in på hotellet, gratis trådløst internet på værelset, sen check-out på afrejsedagen, reserverede solsenge på stranden og meget mere. Der er kun et begrænset antal Comfort Class-pakker til rådighed, så skynd dig at booke!

Bemærk, at Comfort Class skal bookes senest en uge inden afrejse.

Alt dette får du med Comfort Class

  • Reserverede solsenge på stranden
  • À la carte-morgenmad 3 gange om ugen inklusiv friskpresset appelsinjuice
  • VIP check-in ved ankomst til hotellet
  • Gratis internet på værelset
  • Mulighed for et ekstra besøg på en af hotellets à la carte-restauranter
  • Sen check-ud på afrejsedagen til klokken 18.00
  • 20 % rabat på alle behandlinger i hotellets wellnesscenter
  • Fyldt minibar ved ankomst (2 Cola, 1 Cola Light, 1 Fanta, 1 Sprite, 2 mineralvand, 1 l vand)
  • Morgenkåbe og 2 par tøfler
  • Poolhåndklæder på værelset ved ankomst

OBS: Comfort Class skal bookes af alle rejsende, som bor i samme værelse (både voksne og børn). Der kan forekomme mindre variationer fra hotel til hotel.

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

På Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med til hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergtagende natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

Incekum/Alanya

Hotellet er beliggende ved Incekum uden for Alanya på Tyrkiets sydkyst. I området omkring hotellet kan der findes et mindre udvalg af caféer og butikker, men vi anbefaler, at du tager ind til Alanya, hvis du vil på shopping eller sightseeing. Alanya er kendt som en af Tyrkiets bedste og mest populære feriebyer.

Specialkost som fx glutenfri eller laktosefri mad kan være svært at finde i visse lande, da det ikke er lige så almindeligt med allergier i udlandet som hjemme i Norden. Du kan altså ikke regne med, at du kan finde specialkost på det rejsemål, som du har valgt. På de hoteller, som vi samarbejder med, og i de restauranter og butikker, som findes på rejsemålene, kan det være svært for personalet at forstå, hvor vigtigt det er, at en person, som er allergisk, ikke indtager fødevarer, som han/hun er allergisk overfor. Som rejsearrangør har vi kun begrænset indflydelse på, hvordan maden på vores rejsemål tilberedes samt på udbudet af specialmad på de hoteller, som vi samarbejder med. Hotellerne har gæster fra alle verdens lande, og derfor kan det være svært eller umuligt for hotellet at imødekomme alle ønsker. Du kan altid kontakte vores kundeservice, hvis du har spørgsmål.

På vores Pegasos-hoteller; Pegasos Royal, Pegasos Resort og Pegasos World, som de fleste af vores gæster vælger at rejse til, kan de servere specialkost i et vist omfang. Det drejer sig først og fremmest om specialkost til gæster med glutenallergi, nøddeallergi og laktoseintolerance. I iskiosken serveres desuden laktosefri softice. Vi samarbejder løbende med disse hoteller for at kunne tilbyde specialkost, men vi vil samtidig pointere, at All Inclusive-udbudet ikke er lige så omfattende som for ikke-allergikere.

Hvis du rejser til et af de ovennævnte hoteller, har du mulighed for at informere hotellet direkte om dine allergier eller madintolerance med en enkel web-formular, som vi har udviklet sammen med hotellerne. Denne formular kan du udfylde inden din rejse og sende direkte til hotellet. Hvis du har specifikke spørgsmål om din madallergi, inden du reserverer din rejse, er du også velkommen til at udfylde formularen og sende den til hotellet, inden du foretager en bookning. Du er ligeledes velkommen til at informere hotellet og/eller Nazar-guiderne på hotellet om din allergi ved ankomst til hotellet, så kan de arrangere et møde med restaurantpersonalet, som kan gennemgå udbudet af mad sammen med dig. Hvis du ønsker at udfylde allergiformularen og kontakte Pegasos World, Pegasos Resort eller Pegasos Royal med spørgsmål omkring allergi eller madintolerance, klik her.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukkede. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænsede eller lukkede. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte megen leben og aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel