Belek, Tyrkiet

Susesi Luxury Resort


6 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 11 år
Børneklub
International
Pool:
7
Strand
0 m
Centrum
3 km

Stort All Inclusive-hotel med vandland og familiesuiter

Susesi Luxury Resort i Belek giver dig mulighed for at bo i enestående omgivelser med adgang til et overordentligt stort udvalg af faciliteter og nogle af Nazars bedste madoplevelser. Hotellet består af en stor hovedbygning foruden de såkaldte ”Terrace Houses”. Denne del er anlagt med et stort poolområde, der snor sig mellem bygningerne og går helt ind til de private terrasser, der hører til værelserne. Når du bor her, kan du være heldig at få direkte adgang til poolen, som naturligvis er reserveret for de gæster, der bor i denne afdeling.

Hotellets store udendørs areal er forbundet af en smukt anlagt have, hvor du kan slikke sol på græsplænen eller under de skyggefulde træer, gå tur langs med havet eller blot gå på opdagelse blandt de hyggelige spisesteder og kroge, der er spredt ud over området.

Du har også seje vandrustjebaner, små butikker, en stor spillehal, en fantastisk børneklub og på aftenerne bydes der til flotte shows eller live musik. Der findes en lang række af aktiviteter og flere forskellige steder at slikke sol, blandt andet på pieren, på den skønne sandstrand, ved poolerne eller på den frodige græsplæne. 

All Inclusive-programmet er et af de bedste vi har, med velsmagende buffetter og intet mindre end seks á la carte-restauranger. Selv wellnesscenteret er i en klasse for sig med flere forskellige behandlinger og hamam. 

Stort poolområde og dejlig sandstrand!

Hvis en lækker swimmingpool er en vigtig ingrediens i din ferie, så er du kommet til rette sted. På Susesi Luxury Resort er der et ualmindeligt stort poolområde med flere valgmuligheder. Hvis du bliver træt af den ene pool, så hopper du bare videre til næste, og du kan også veksle med hotellets vandland med flere vandrutsjebaner i forskellige størrelser og varianter.

Rundt omkring disse pools er der det smukkeste, frodige haveområde, som snor sig fra hotellet forbi alle pools og ender nede modstranden. Du kan også lægge dig og slappe af på græsset i skyggen fra høje træer. Alle store områder på hotellet er forbundet med en bred asfalteret sti.

Du har 300 m lang, privat sandstrand med solsenge og to pierer, hvor du også kan dase i solen. Sandet er fint, og vandet bliver relativt hurtigt dybt.

Om aftenen er der af og til fest og dans ude på den ene pier, og der er en helt særlig stemning med vandet under broen og vinden, der suser i håret.

Hvis du vil forkæle dig selv yderligere, kan du leje en luksus-pavillon på stranden, hvor du får speciel service og tjener stillet til rådighed. Pavillonerne er afskærmet med hvide gardiner for at skabe en privat atmosfære, har store, magelige puder, et lille bord.

I en klasse for sig selv!

Susesi Luxury Resort er vidt berømt for sin utroligt delikate mad, så er du en madelsker, vil du elske buffeten og al den øvrige mad, der serveres her.

I buffeten kan du næsten fare vild, fordi der er så mange borde at vælge fra, og det er svært at bestemme sig for, hvad man skal fylde på tallerknen, når man står over for kokken, som forskærer lækkert kød og griller forskellige småretter. Udbuddet er vældig stort og maden er aldeles udsøgt. Flere aftener i ugens løb arrangeres forskellige temaer i hovedrestauranten med mad og pynt fx fra forskellige lande. Men husk at gemme plads til alle de lækre desserter! I børneklubben har børnene deres egen buffet, hvor de kan nyde deres livretter.

Alle lokale samt flere importerede drikkevarer inkluderet i dit All Inclusive-program.

Du vil få udsøgte gourmetoplevelser på hotellets seks à la carte-restauranter. Du kan vælge mellem italiensk, tyrkisk, asiatisk, mexicansk, California Steak House eller fisk. Hver restaurant har en unik indretning med en flot æstetisk borddækning, og alt, hvad du skal gøre, er at træffe det vanskelige valg mellem hvad, du har lyst til at spise, og så ellers blot læne dig tilbage og nyde den gode mad og den personlige service. Den tyrkiske og den mexikanske kan besøges uden ekstra omkostninger, mens du, såfremt der er plads, kan spise på de øvrige à la carte-restauranter. Ved reservation betaler du et mindre reservationsgebyr. Du kan besøge hver restaurant en gang om ugen. Husk at reservere bord i god tid.

Holder du af at runde aftenen af med en drink, er det bare at vælge en af de 11 barer, der serverer drikkevarer. Indendørs eller udendørs under en romantisk stjernehimmel – du vælger!

Derudover er der gratis is, desserter og andre søde sager for alle på bestemte tider i Susesi Luxury Resorts flotte café.

Åbningstider:

Åbningstider:
Morgenmad Hovedrestaurant 07:00 - 10:00
Sen morgenmad Hovedrestaurant 10:00 - 11:00
Frokost Hovedrestaurant 12:30 - 14:30
Aftensmad Hovedrestaurant 19:00 - 21:30
Børnebuffet Børneklubben 11:30 - 13:00
Midnattssnacks Aqua Bistro 00:00 - 06:00
À la carte   19:00 - 22:30
Snacks   12:00 - 16:00
Patisserie   16:00 - 23:30
Teenager Bar   10:00 - 18:00
Teenager Bar   20:00 - 23:00
The G-Disco   00:00 - 03:00
Hayal Lobby Bar   24 h
Sandal Bar   24 h
Takatuka Bar   10:00 - 00:00
Alesta Beach Bar   10:00 - 20:00
Iskele Bar   10:00 - 17:00
Ada Bar   10:00 - 18:00
Aqua Bar   10:00 - 19:00
Bowling Bar   16:00 - 00:00
Club Purple   16:00 - 00:00

Vær opmærksom på at tider og udbud kan ændre sig afhængig af antal gæster og sæson.

Børneklub og vandland – børnenes favoritter

Børneklubben går helt i samme stil som resten af hotellet – her er alt! Børnepools, en babypool, legeplads, vandrutsjebaner, et mini-amfiteater og en lille restaurant. De fleste aftener i løbet af ugen arrangeres der minidisko, hvor børnene kan vise deres dansefærdigheder. Derudover er her også en spillehal og legetøj i store mængder. Aktivitetsniveauet er højt, og både de internationale aktivitetsguider og børnene har en tid sammen, som de længe vil huske.

Skulle trætheden overmande ungerne, er der et hvilerum, eller måske napper man sig en lille lur i børnebiografen, mens de andre ser tegnfilm på stort lærred.

Der er også en lille buffet, hvor børnene hente lidt snacks, så de ikke løber tør for energi. Og du kan trygt efterlade dine børn i børneklubben, hele området er nemlig afgrænset.

Børneklubben er inddelt i to grupper, for 4-7-årige og 8-12-årige. De ældre børn mellem 13 og 16 år har deres egen juniorklub, hvor de kan finde nye venner.

Ikke langt fra børneklubben ligger Susesi Luxury Resorts eget vandland med seks vandrutsjebaner, og det er særdeles populært blandt store og små.

Uendelige aktivitetsmuligheder – er du klar?

Dette er hotellet, der aldrig sover, det er kun op til dig, hvornår du hopper på, og hvornår du hopper fra - for aktiviteterne føles uendelige! Der er næsten ikke grænser for, hvilken sport du kan komme til at dyrke, på hotellet, og om aftenen kan du opleve farverige shows i amfiteatret. Der er gratis trådløst internet over hele hotellet.

Susesi Luxury Resort har to fine tennisbaner og tilbyder desuden en noget nær endeløs liste over sportsfaciliteter: bordtennis, billard, squash, minifodbold, dart, basketball og beachvolleyball for slet ikke at tale om Susesi Luxury Resorts egne bowlingbaner i spillehallen. Derudover arrangeres også flere forskellige aktiviteter såsom aerobics, morgengymnastik, dansekurser og poollege. Derudover kan du træne pilates eller bruge tid i hotellets fitnesscenter, hvor der findes godt med maskiner, redskaber og vægte.

Der findes et flertal butikker, både indendørs og udendørs, som sælger alt fra tøj, souvenirer, legetøj og smykker. 

Seks gange om ugen er der stort opsatte shows med flotte kostumer i amfiteateret, som ligger placeret tæt på stranden og med publikums øjne vendt mod middelhavet. Foretrækker du diskotekskuglernes lys, så kan du besøge Susesi Luxury Resorts diskotek.

Rummelige værelser med direkte pooladgang

På Susesi Luxury Resort får du rummelige og komfortable værelser med plads til op til seks personer. Værelserne er fordelt på en hovedbygning og ”Terrace House”, hvor visse værelser har direkte adgang til poolen. Terrace-afdelingen er virkelig noget helt specielt! Mellem husblokkene snoer sig en stor pool og her findes flere søde broer, masser af palmer og grønne planter. I poolen findes flere små hyggelige hjørner med boblebad. 

Alle værelserne har central aircondition, balkon eller terrasse, elkedel med te og kaffe, morgenkåbe, morgensko, telefon, minibar, deponeringsboks og tv. Minibaren er omfattet af All Inclusive-programmet og fyldes dagligt med sodavand og vand. Nogle værelser har gulvtæppe, andre har dels gulvtæppe og dels parketgulv eller laminatgulv og Love Lake Suite har kun laminatgulv. Badeværelserne har badekar og hårtørrer.

Hovedbygningen

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Dobbeltværelserne i hovedbygningen tilbyder et stort, fint badeværelse, dobbeltseng eller to enkeltsenge, lænestol eller divan, bord samt makeupbord. Mod tillæg kan du også få et dobbeltværelse med havudsigt og disse findes kun i hovedbygningen.

I dobbeltværelse med havudsigt kan I bo op til tre voksne, mens I i dobbeltværelse med landudsigt kan bo tre voksne og et barn. Der er mulighed for én børnepris og én børnerabat på voksenprisen. Begge værelser kræver mindst to fuldt betalende. Dette værelse kan bookes som enkeltværelse mod tillæg.

Bemærk, at værelset med landudsigt også kan ligge i Terrace House-afdelingen, og du kan ikke selv vælge, om du vil bo i hovedbygningen eller i Terrace House når du bestiller et dobbeltværelse med landudsigt.

Økonomiværelse, 2-4 personer

En lidt billigere løsning er økonomiværelserne, som er næsten identiske med dobbeltværelserne, men du sparer lidt penge og skal derfor booke værelset i god tid. Værelserne har udsigt mod land.

Her bor I højst tre voksne og et barn, hvoraf mindst to er fuldt betalende. Der er mulighed for én børnepris og én børnerabat på voksenprisen.

Seniorsuite, 4 personer

Her er plads til fire personer, der alle betaler fuld pris. Du har to værelser, hvor det ene er et soveværelse med enten to enkeltsenge eller en dobbeltseng, mens det andet værelse fungerer som stue med sovesofa hvor to personer kan sove.

Begge værelser har badeværelse, telefon, elkedel med kaffe og te og tv. Her er god plads med 76 m². Alle disse værelser er med havudsigt.

Royal Suite med pool, 4-5 personer

En spektakulær suite med fantastisk udsigt direkte til havet fra din egen private pool, som er placeret på suitens egne store balkon, hvor du også har solsenge du kan nyde udsigten fra. Du får tre store dejlige værelser, en stor stue med elegante møbler og to store soveværelser. Der findes to badeværelser, begge to med brusekabine og jacuzzi. 

Hele suiten er på 206 m², og her kan I bo mindst fire voksne, der alle betaler fuld pris, eller maks fire voksne og et barn. Når du booker en Royal Suite, får du desuden VIP-transfer fra og til lufthavnen, en eksklusiv kaffemaskine på værelset, mulighed for at låne barnevogn, butlerservice, vaskeservice, 24 timers roomservice, privat strandpavillon og morgenavis med i prisen . Dette er virkelig kongelig forkælelse i særklasse!

Dobbeltværelse for funktionshæmmede, 2-4 personer

Dette værelse har samme faciliteter som et normalt dobbeltværelse, men det er tilpasset gæster, der er i kørestol. Mindst to fuldt betalende, højst tre voksne, mulighed for at få en børnepris.

Terrace House

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Dobbeltværelserne i Terrace House-afdelingen rummer op til 3 voksne og ét barn. Du får et rummeligt badeværelse og en dobbeltseng eller 2 enkeltsenge. Der er mulighed for én børnepris og én børnerabat på voksenprisen, og I skal være mindst 2 fuldt betalende. Dette værelse kan bookes som enkeltværelse mod tillæg.

Disse værelser vender væk fra poolen og har ikke direkte adgang til den fra sin balkon, men du kan gå rundt om bygningen og bruge poolen.

Bemærk, at hvis du booker dobbeltværelse med landudsigt kan værelset også ligge i hovedbygningen, og du kan ikke selv vælge, om du vil bo i hovedbygningen eller i Terrace House når du bestiller dobbeltværelse med landudsigt. Hvis du bestiller et dobbeltværelse med havudsigt, kommer du altid i hovedbygningen.

Familieværelse Terrace House med pooludsigt, 3-4 personer

Du får et stort værelse på hele 63 m² med plads til fire personer med mindst tre fuldt betalende. Du har en soveværelsesdel med dobbeltseng eller to enkeltsenge, kombineret med et opholds- og soveværelse med to sovesofaer og sofabord. De to dele adskilt af en skydedør.

Balkonen er dejligt stor med flot udsigt ud over det private poolområde og er møbleret med to stole og borde. Herfra kan du gå direkte ned ad trappen for at komme ned til badebroen og det private poolområde.

 

 

Familieværelse Terrace House med landudsigt, 3-4 personer

Du får et stort værelse på hele 63 m² med plads til 4 personer med mindst tre fuldt betalende. Du har en soveværelsesdel med dobbeltseng eller to enkeltsenge, kombineret med et opholds- og soveværelse med to sovesofaer og sofabord. De to dele adskilt af en skydedør.

Værelset ligger på nederste etage og har terrasse mod land. Du har alligevel mulighed for at benytte poolen, der ligger på den anden side af huset.

Familiesuite Triplex terrace House, 5-6 personer

Er jeres familie på mere end fire personer, er der plads til jer alle i vores familiesuite triplex for op til seks personer. Her skal I være mindst fem fuldt betalende og mulighed for at få en børnepris. Denne suite er på 115 m² med tre store værelser fordelt på tre etager. Stueetagen er møbleret som en stue med sofagruppe og spisebord og en dejlig balkon, hvorfra du kan gå ned ad trapperne til det dejlige poolområde.

Næste etage er med to soveværelser på hver side med et tilhørende badeværelse til begge værelser. Det ene er lidt større end det andet med en lille, hyggelig karnap med lænestol og vinduesparti med udsigt til poolen.

På øverste etage er du helt oppe under taget, og derfor har du skråvæg og et lille vindue. Her har du endnu et soveværelse med tilhørende toilet. Vær opmærksom på, at for at komme op på øverste etage, skal man gå igennem et af soveværelserne på den midterste etage.

Denne værelsestype ligger altid højst oppe i Terrace-afdelingen og der går trapper fra balkonerne ned til poolen. 

Love Lake Suite, 2-4 personer

Disse eksklusive suiter er på 80 m² består af to værelser med fem små trappetrin imellem. Et kombineret sove- og opholdsrum og et soveværelse. Der findes to tv og Bvlgari-produkter på badeværelset. 

Her er plads til højst tre voksne eller to voksne og to børn. Her er to badeværelser, det ene med brusekabine og et med en jacuzzi. Suiten er perfekt for nyforelskede par eller for familien, der vil have det lille ekstra. I skal være mindst to fuldt betalende. Enten havner man på nederste etage, hvor man har direkte adgang til poolen, ellers kan man bo på anden etage, hvor man når poolen via trapper på ydersiden af bygningen. 

Afslapning i verdensklasse!

Skal du opleve den ultimative forkælelse i ferien, så bevæg dig hen i Susesi Luxury Resorts elegante wellnesscenter, der lokker med professionel behandling, luksuriøs indretning, afstressende stemning og stemningsfuld belysning.

Her finder du sauna, to tyrkiske bade, dampbad, to indendørs pools og et større antal massagerum ,hvor du kan nyde af alverdens behandlinger, massage og ansigtsbehandlinger. Et besøg her og du vil føle, at du er blevet født på ny! Dette er et af de bedste wellnesscentre vi har i vores program - det er vældig stort og byder på stort set alle former for behandlinger du kunne tænke dig! 

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

På Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med til hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergtagende natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

Belek

Hotellet er beliggende i Belek på Tyrkiets sydkyst, ca. en times kørsel fra Antalya. Belek er hjemsted for nogle af Tyrkiets bedste hoteller. Her er et mindre bycentrum med forskellige butikker og caféer, men byen er især kendt for sine i alt 14 golfbaner i verdensklasse og er året rundt en populær golfdestination.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukkede. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænsede eller lukkede. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte megen leben og aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Udendørspooler, vandrutsjebaner, international børneklub og stranden på hotellet åbner den 1/4 (hvis vejret tillader det).