Alanya, Tyrkiet

Mukarnas Resort


6 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 12 år
Børneklub
International
Pool:
4
Strand
0 m
Centrum
11 km/35 km

Familiehotel med All Inclusive direkte på stranden

Mukarnas Resort har en afslappet og hyggelig stemning, og det er et hotel, hvor man føler sig hjemme med det samme. Omgivelserne er behagelige, hvilket det venlige personale også bidrager til. En af hotellets store fordele er, at alle faciliteterne ligger tæt på hinanden, og at man har skabt små, hyggelige områder med hver sin særegne stemning. Her er kort afstand til alt, så børnene kan frit rende omkring og opdage hotellets mange fine tilbud!

På Mukarnas Resort er der kort sagt tænkt på hele familien. Børnene kan frit slå sig løs ved vandrutsjebanerne, mens mor og far slapper af i de luksuriøse pavilloner på stranden. De trygge omgivelser og den hjemlige atmosfære får alle til at føle sig velkommen!

Hotellet består af en enkelt stor hovedbygning, der er U-formet med front mod havet, hvorfor havudsigten er begrænset.

Fire pools, to børnepools og seks vandrutsjebaner

Der findes mange poolområder på Mukarnas Resort, så det er bare at vælge hvilket du føler for. Ved den største pool er der aktiviteter hele dagen, og alle er velkomne til at deltage i diverse poollege. Dette er Mukarnas Resorts hjerte, og her er der altid liv og glade dage. Stranden er grovkornet med sten, hvilket gør, at vandet er klart og rent.

Vil du hellere være i fred og læse en bog, kan du gøre det ved en af de andre pools, som er mere stille. Hvis vejret mod forventning skulle drille, kan du altid prøve den herlige indendørspool, som også har jacuzzi.

Der er to poolområder for børn, og ved det ene er der rutsjebaner, som underholder store og små i hele ferien. Håndklæder til pool og strand er naturligvis inkluderet.

Strand med pavilloner til fri afbenyttelse

På stranden er en mindre legeplads, så børn og forældre kan hygge sig sammen. Til den hyggelige strand hører også en pier, hvor der findes store pladser med parasoller, hvor gæsterne kan sole sig, spille kort eller nyde en kold drink fra strandbaren. På molen er der en lille trampolin hvorfra man kan hoppe ned i det klare, herlige, tyrkise vand.

Som noget specielt for Mukarnas Resort er der også hyggelige strandpavilloner, som du frit kan benytte, og som er perfekte til solbadning og afslapning. Hent gerne lidt mad i snackbaren, eller hvad med nybagte vafler - som serveres tæt ved stranden på bestemte tidspunkter – og nyd dem i pavillonens private omgivelser.

Mod betaling

Visse vandsportsaktiviteter.

Med All Inclusive betaler du blot én gang hjemmefra, og så kan hele familien spise og drikke så meget, de vil. Børnene kan selv hente mad, når de er sultne, og til deres store fornøjelse serveres her desuden sodavand, candy floss, is, vafler og popcorn på bestemte tidspunkter! Dagens tre store hovedmåltider serveres som buffet i hovedrestauranten, men du kan få snacks og drikkevarer rund omkring på hotellet mere eller mindre hele dagen. Hertil kommer fire à la carte-restauranter, som kan benyttes, såfremt der er plads, hvis du husker at bestille bord i forvejen.

Børnebuffet og vanedannende dessertbord

Maden er god og varieret, og der findes endda slankemad, børnebuffet samt et stærkt vanedannende dessertbord og et velassorteret frugtbord. Du vil finde velkendte internationale retter og opdage nye tyrkiske specialiteter – alt sammen serveret på meget indbydende vis!

Alle lokale drikkevarer er inkluderet i prisen, og hvis du vil have en speciel slags alkohol, så serveres der også internationale mærker mod betaling. Drikkevarer kan du hente i flere barer, og baren i spillehallen er åben hele døgnet.

Tre à la carte-restauranter!

På hotellet findes desuden tre á la carte-restauranter, hvoraf en ligger udendørs og derfor er åbne, når vejret tillader det. Du kan vælge mellem italiensk, tyrkisk og sushi. Alt afhængigt af plads kan du spise her en gang om ugen mod et reservationsgebyr - bare husk at bestille bord senest dagen inden.

Mod betaling

Friskpresset juice, tyrkisk kaffe, visse importerede drikkevarer, drikkelse på flaske, besøg på à la carte-restauranterne udover de inkluderede.

Åbningstider:

Åbningstider:
Morgenmad Hovedrestaurant 07:00 - 10:00
Sen morgenmad Hovedrestaurant 10:00 - 11:00
Frokost Hovedrestaurant 12:30 - 14:30
Aftensmad Hovedrestaurant 19:00 - 21:00
Børnebuffet Børneklubben 12:30 - 14:30*
Midnatssnacks Hovedrestaurant 23:30 - 00:30
À la carte   19:00 - 21:00
Snacks   12:30 - 15:30
Kaffe & Frugt   16:00 - 17:00
Lobby Patisserie Corner   10:00 - 19:00
Special Turkish Pastry   11:00 - 17:00
Vitamin Bar   10:00 - 19:00
Pool Bar   10:00 - 24:00
Beach Bar   10:00 - 18:00
Amphi Bar   10:00 - 18:00
Snack Bar   12:00 - 17:00
Disco Bar   23:30 - 02:30

Vær opmærksom på at tider og udbud kan ændre sig afhængig af antal gæster og sæson.

*Åbner i maj.

Børneklub for børn mellem 4-12 år

Børnenes yndlingssted er enten en af de mange vandrutsjebaner eller børneklubben. Her er der internationale aktivitetsguider, der hver dag tager sig af børnene og giver dem kreative udfordringer, til stor fordel for forældrene, som ofte også gerne selv vil prøve nogle af aktiviteterne.

Her findes legeplads, hoppeborg, gynger, legerum og bord med stole i skyggen, hvor der males, fortælles og hygges.

I børneklubben serveres der mad og frugt midt på dagen, så børnene kan holde energien i varmen. Der findes naturligvis altid meget saft, som børnene kan hente, når ”motoren” er ved at gå tør.

Børnepoolområdet med vandrutsjebaner lokker naturligvis også mange børn til sig, og de prøves gang efter gang – det er lige sjovt hver gang! I børneklubben kan man også slappe af og se film eller spille computerspil, når varmen bliver for hård.

Tiden står ikke stille…

På Mukarnas Resort er der meget at give sig til for de aktive. Vil du holde dig i form med masser af motion, så glem de dårlige undskyldninger, for her findes mange sjove måder at røre sig på. Du kan træne i fitnesscenteret, spille tennis, bordtennis, volleyball eller beachvolleyball, squash og dyrke aerobics m.m. Der er gratis trådløst internet over hele hotellet.

Du kan også udfordre hele familien i bowling eller i spillerummet på diverse spillemaskiner – dog altid mod ekstra betaling.

Tæt ved poolen har du en tavle, der giver et godt overblik over hvilke aktiviteter, som du kan deltage i hver dag. Aktiviteterne, såsom vandgymnastik og vandpolo, er vældigt populære og tiltrækker mange af hotellets gæster. Det er samtidig en perfekt mulighed for at møde de andre feriegæster på Mukarnas Resort. Om aftenen er der underholdning i amfiteatret, først minidisco og senere show. Nogle aftener spilles der levende musik i poolbaren.

Mod betaling

Bowling, spillehal, oplyst tennisbane.

Velindrettede værelser med plads til 6 personer

På Mukarnas Resort bor du rigtig fint, og de lyse farver og velpolstrede møbler skaber en intim og indbydende atmosfære. Er I flere, der rejser sammen, kan I bo op til seks personer i vores tre-værelses familiesuiter.

Alle værelserne har gratis trådløs internetadgang, deponeringsboks, tv, central aircondition, telefon, badekar og hårtørrer. Dobbeltværelserne har gulvtæppe, mens suiterne er med parketgulv.

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Disse værelser har plads til 2-3 personer, heraf mindst to fuldt betalende. Der findes et fint makeupbord, en dobbeltseng og en enkeltseng. På værelset er der også en mindre sofa og et lille rundt sofabord. På balkonen er der to fletstole og et bord.

Du kan booke dette værelse som enkeltværelse mod tillæg. Værelserne har enten begrænset havsudsigt, Seaside, eller, mod et tillæg, havsudsigt.

Familiesuite A med havsudsigt, 3-5 personer

Her er to soveværelser, en lille gang og et badeværelse. Her er der plads til 3-5 personer, højst fire voksne, hvor en person sover i ekstraseng. På det ene værelse er der som regel to enkeltsenge, makeupbord, to stole og et lille bord, mens der i det andet er dobbeltseng, lænestol med bord og et makeupbord.

Der skal mindst være tre fuldt betalende i denne suite, og det er muligt for to børn at rejse til børnepris. Mod tillæg kan du også få en familiesuite med havudsigt.

Familiesuite B med landudsigt, 3-5 personer

Familiesuite B har lige som Familiesuite A to værelser, men er noget større og alle Familiesuiter B har landudsigt. Nogle suiter har rigtig balkon og nogle har fransk balkon, men det er ikke muligt at bestemme hjemmefra, hvilken type balkon man får. Der er plads til 3-5 personer, hvor der højst må være 4 voksne. Suiten kræver mindst tre fuldt betalende og der er mulighed for at få to børnepriser.

Familiesuite C, tre værelser, 4-6 personer

Disse suiter er perfekte for den store familie. Her har I hele 80 m² og plads til 4-6 personer, hvoraf to sover i ekstraseng. I har desuden to soveværelser, et med dobbeltseng og et med to enkeltsenge.

Suiten rummer to soveværelser, et opholdsrum og to badeværelser. Det ene badeværelse er lidt større end det andet og har badekar med jacuzzi og udsigt over hotelområdet. I skal mindst være fire fuldt betalende i denne store suite, og det er muligt for to børn at rejse til børnepris.

Wellness

Et rigtigt 5-stjernet hotel har naturligvis også et wellnesscenter. Hvis du vil stresse helt af i ferien, går du aldrig galt ved at begynde med et klassisk tyrkisk bad, og en god gang massage! Hamam og sauna kan frit anvendes. I wellnesscenteret tilbydes der både krops- og ansigtsbehandlinger mod ekstra betaling.

Mod betaling

Massage, krops- og ansigtsbehandlinger.

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

På Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med til hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergtagende natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

Okurcalar/Alanya

Hotellet er beliggende ved Okurcalar uden for Alanya på Tyrkiets sydkyst. I området omkring hotellet kan der findes et mindre udvalg af caféer og butikker, men vi anbefaler, at du tager ind til Alanya, hvis du vil på shopping eller sightseeing. Alanya er kendt som en af Tyrkiets bedste og mest populære feriebyer.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukkede. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænsede eller lukkede. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte megen leben og aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel