Side, Tyrkiet

Dosi Hotel


4 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 11 år
Laveste pris:
4.150,-
Barn fra:
2.150,-
Børneklub
International
Pool:
3
Strand
700 m
Centrum
3 km

Hjemligt hotel der passer til alle aldre

Dosi Hotel er en rigtig god base for en familieferie med sit smukke hotelområde, sine to pools og sit store udbud af aktiviteter. Fra det hjemlige hotel er der kort afstand til Side centrum, og i Sides romantiske, gamle bydel finder du alt fra smykker og læder til tøj og souvenirer. Rundt om hotellet ligger andre hoteller, lejligheder og små lokale butikker, men hotellet er samtidigt relativt afskærmet fra trafikken.

Dosi Hotel passer til alle aldre; både familier, par og unge. På hotelområdet er der en lækker græsplæne, som hurtigt får en til at glemme, at man er tæt på Side centrum. Hotellet drives af en familie og man mærker tydeligt, at ejeren har lagt sit personlige, kvindelige præg på det meste af hotellet. Det muntre og imødekommende personale gør alt for at give dig og din familie en uforglemmelig ferie!

To poolområder med vandrutsjebaner

Dosi Hotel ligger ca. 700 m fra stranden, og hotellets egen shuttlebus kører gratis frem og tilbage i dagstimerne. På stranden er der solsenge og parasoller, som frit kan benyttes, og der er også en strandbar, hvor du kan få snacks og drikkevarer mod betaling. På hotelområdet er der to store pools med solsenge og parasoller, og når tørsten melder sig, er der en poolbar, der serverer drikkevarer hele dagen og snacks store dele af dagen. Der er også en separat børnepool og vandrutsjebane – så hotellets mindste gæster kommer også til at trives her.

Det er muligt at leje håndklæder til pool og strand.

Mod betaling

Mad og drikke på stranden.

Dejligt restaurantområde med udendørsterasse

Hovedrestaurantens All Inclusive-buffet serverer varierede buffeter til morgenmad, frokost og aftensmad, og i forbindelse med det hjemlige restaurantområde er der en herlig udendørsterrasse, hvor du også kan nyde dine måltider. På hotelområdet er der også en lobbybar og ved den ene pool er det også også muligt at prøve en lokal specialitet; de lækre tyrkiske pandekager, gözleme. Alle lokale drikkevarer er inkluderet i All Inclusive-programmet.

Mod betaling

Importerede drikkevarer, drikkevarer på flaske, friskpresset juice, is, tyrkisk kaffe, coctails, mad og drikke på stranden.

Legeplads og minidisco

Hotellets internationale aktivitetsguider står klar til at lege og lave ballade med hotellets mindste gæster i børneklubben. De arrangerer også minidisco visse aftener i ugen, hvor børnene kan danse med deres nye venner. Herudover er der en legeplads, og du kan også spille bordtennis og, mod betaling, bordfodbold. Også vandrutsjebanen er populær blandt børnene på de solrige feriedage.

Rigeligt med aktiviteter og shopping tæt på

Dosi Hotel har også et stort udbud af aktiviteter for voksne. Volleyball, billard, dart, airhockey og en internetcafé for at nævne nogle. På hotelområdet er der en herlig græsplæne, som flittigt benyttes af sportsglade gæster. Der er gratis Wifi i lobbyen og på værelset, men hastigheden kan variere på værelset. Kan du lide shopping, så har du fundet det helt rette sted! Side ligger nemlig kun tre kilometer fra hotellet, og her er der rigeligt med lokale butikker. Hotellet har også et fitnesscenter, en frisør og et wellnesscenter med både sauna og tyrkisk hamam, som kan frit besøges. Behandlinger i wellnesscenteret er dog mod ekstra betaling.

Mod betaling

Billard, airhockey, internetcafé, frisør, sauna, behandlinger i wellnesscenteret.

Moderne, velindrettede værelser

I alle de hjemlige værelser på Dosi Hotel er der minikøleskab, som hver dag fyldes med en flaske vand, hårtørrer, badekar, contral aircondition, fladskærmstv, balkon og, mod betaling, deponeringsboks. Værelserne vender enten imod poolen eller mod omgivelserne.

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Her får du et værelse op ca. 20 m², som er indrettet med en dobbeltseng eller to enkeltsenge samt en sovesofa på 85x165 cm. Her skal I bo mindst to personer, der skal være mindst to fuldt betalende og maks ét barn kan få børnepris. Dobbeltværelserne har guldvtæppe. Værelset kan også bookes som enkeltværelse mod et tillæg.

Familiesuite, 3-4 personer

Familiesuiten på ca. 35 m² består af et soveværelse og et kombineret sove- og opholdsrum. I soveværelset er der en dobbeltseng, og i det kombinerede sove- og opholdsrum er der to enkeltsenge. Familiesuiterne har laminatguld. Her skal I bo mindst tre fuld betalende og maks ét barn kan få børnepris.

Mod betaling

Deponeringsboks.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukkede. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænsede eller lukkede. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte megen leben og aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel