Oplev skønne Antalya/Lara

Antalya er den tyrkiske rivieras pulserende hovedstad

En millionby, hvor der altid er noget at tage sig til. I byens historiske bymidte kan du gå på opdagelse i de snævre gader, hvor der ligger spændende lokale butikker, der sælger alt fra tyrkiske tæpper til brugskunst og søde sager.

Slut turen af med en tiltrængt drink ved den gamle romerske havn, eller fortsæt dine indkøb i et af de flotte moderne shoppingcentre.

Velkommen til Tyrkiet

Vore udflugter i Antalya

Læs mere

  •   Perfekt kombination af storby og solferie
  •   Herlig historisk by med masser af seværdigheder
  •   Sol og vand, shopping eller kultur – du vælger

Se hvordan vejret er i Tyrkiet her
Se et kort over vore hoteller her
Se spændende opskrifter her

Trænger du til lidt afveksling fra sol og strand, har Antalya meget andet at byde på! Vi besøger de bedste seværdigheder på vores udflugter. Kontakt din guide for at høre mere, eller læs videre her.

Kaleici

Antalyas historiske centrum, Kaleici, ligger som en tidslomme midt i den moderne storby. Brug en eftermiddag på at slentre gennem de charmerende gader. Du kan blandt andet opleve den oprindelige romerske byport, der blev opført for næsten 2.000 år siden, og den romerske havn, der stadig er i brug. De gamle huse er i dag indrettet som hyggelige små butikker og restauranter.

Düden-vandfaldet

Uden for Antalya kan du få en naturoplevelse ud over det sædvanlige ved Düden-vandfaldet. Når du er her, glemmer du rent, at du er få øjeblikke fra storbyens stress og jag. Det faldende vand køler luften ned, og atmosfæren er vidunderligt opfriskende.

Antalya Aquarium

Antalyas nye akvarium er en fascinerende oplevelse for hele familien. Du går rundt i klare tunneller under vandet og kan se eksotiske fisk og hajer komme svømmende fra alle sider. Akvariet indeholder også et Snow World, hvor du kan have en sneboldkamp og bygge snemænd, selv når temperaturen er 40 grader uden for.

I den historiske bymidte Kaleici kan du gå på opdagelse i de snævre gader, hvor der ligger spændende lokale butikker, der sælger alt fra tyrkiske tæpper til brugskunst og søde sager. Slut turen af med en tiltrængt drink ved den gamle romerske havn, eller fortsæt dine indkøb i flotte moderne shoppingcentre såsom TerraCity og Shemall.

Vil du prøve dine shoppingevner af på det lokale marked, har du flere gode muligheder at vælge imellem. Hver dag bliver der afholdt marked forskellige steder i centrum. Neden for kan du læse mere om markederne nærmest vores Lara-hoteller. Kontakt en af dine guider for yderligere information. Bemærk, at markedsdage og –sted kan blive ændret.

Marked i Lara

Markedet bliver afholdt ved shoppingcentret Laura, og her er der rig mulighed for at få brændt lommepenge af! Fra de mange boder sælges alt fra tekstiler, souvenirs, frugt og grønt til alskens dimser og dingenoter. Markedsdag hver lørdag.

Marked i Güzeloba

Her finder du et bredt udvalg af frugt, grønt og tekstiler. Markedsdag hver fredag.

Det er altid til at fange en taxa i Antalya. På de større gader er der taxa-knapper, som du kan trykke på for at tilkalde en taxa. De fleste taxaer kører med taxameter, men du kan ofte også aftale en fast pris for en specifik rute, eksempelvis fra dit hotel til centrum. Husk at aftale prisen på forhånd.

Lokalbussen dolmus (navnet betyder ”propfyldt”) er en sjov og nem måde at komme omkring på. Busserne kører frem og tilbage hele dagen, men kører ofte ikke sent om aftenen og om natten. Du betaler typisk 2-5 lira for en tur, hvis du kører rundt i centrum. Du betaler direkte til chaufføren, når du stiger på.

Da Antalya er bygget på klippegrund, findes der ingen konventionelle strande i centrum, men byen er omgivet af strande på begge sider.

Lara-stranden på hele 12 km er en af Tyrkiets længste strande. Stranden består af mørkt sand med småsten, og vandet bliver relativt hurtigt dybt. Vil du besøge et strandområde uden for dit hotel, kan du eksempelvis tage til Lara Beach Park, hvor der også ligger caféer og barer.

Antalya er en drømmedestination for dig, der sætter pris på et stort udvalg af gode restauranter og et godt natteliv. Især i den charmerende gamle bydel og ved den stemningsfulde marina kan du nyde et delikat måltid. Også langs kystvejen i Lara er der flere gode restauranter. Ved Antalyas marina finder du massevis af barer og diskoteker, der er åbent til langt ud på natten.


Antalya er den tyrkiske rivieras hovedstad og min personlige favoritdestination. Mit favoritområde i Antalya er den gamle bydel, Kaleici. Her tager jeg gerne hen for at sidde på en af de hyggelige caféer og læse en god bog eller gå gennem de brostensbelagte gader og betragte de mange fine bygninger. Her er du sikker på at få en ferie ud over det sædvanlige!

Nina Hahto Nazar guide Antalya


Praktiske oplysninger om Antalya

Bank og hæveautomat

Hæveautomater findes i Antalya centrum og ved næsten alle hoteller. Vekselkontoret (exchange office) og banker finder du både i Antalya centrum og i Lara.

Post og telefon

Postkontoret i Tyrkiet hedder PTT. Her kan du veksle udenlandsk valuta til tyrkiske lira samt købe frimærker og telefonkort. For at ringe til Danmark skal du taste 0045 og derefter det ønskede telefonnummer.

Læge og apotek

Apoteker (eczane) findes overalt. Har du brug for en læge, er du velkommen til at kontakte en af os guider. Du kan også kontakte lægen direkte på telefon:

Anadolu Alanya: +90 242 522 62 62

Baskent Alanya: +90 242 511 25 11

Dr. Call Alanya: +90 242 511 33 36

Se vore flotte hoteller i Antalya her