Antalya, Tyrkiet

Delphin Be Resort

For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat
For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat

5 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 11 år
Laveste pris:
5.750,-
Barn fra:
3.350,-
Børneklub
International
Pool:
Strand
0 m 
Centrum
16 km 

Totalrenoveret Premium-familiehotel med smukt natur-tema.

I løbet af 2016 gennemgik dette klassiske All Inclusive hotel en totalrenovering og er nu atter en lysende stjerne på hotelhimlen. Alt fra værelser til restaurant er inspireret af naturen og dette giver hotellet en helt unik karakter som man let forføres af. Som prikken over i’et ligger hotellet direkte ved stranden, og tilbyder alt der behøves for en perfekt familieferie – minitivoli, vandpark, sportsfaciliteter og luksuriøst All Inclusive-program. Hvis du vil holde dig i form under ferien, har du desuden fundet dit Nirvana her; med sit 1350 m² store træningscenter og personlige trænere, der byder dig velkommen.

Vandparadis som kan bringe smilet frem hos alle

Hotellets hovedpool er smukt indrammet i det grønne haveområde. Ydermere findes der en halvolympisk pool for motionssvømmere (1.40m dyb) og en lidt mere stille pool som ligger adskilt fra hovedområdet. For at alle skal kunne nyde af en svalende dukkert findes der handicapelevatorned i alle bassiner og en separat børnepool for de mindre gæster. 

Til adrenalinjunkies findes også to vandland, en med syv vandrutsjebaner til de mindre børn og et vandland med ni vandrutsjebaner for unge og voksne fra 12 år og opad. Af sikkerhedsmæssige årsager er der begrænsninger i forhold til længde/alder på visse vandrutsjebaner. 

Som et alternativ til vandlandet, findes også et sjovt legeområde med skridsikker belægning, vandsprøjtende fontæner og andre forhindringer, med andre ord perfekt til at lege og boltre sig på. 

Hotellet ligger derudover direkte ved en familievenlig strand med blødt sand med småsten. Både ved poolen, molen og stranden er der masser af solsenge og parasoller, som man frit kan benytte sig af. Der er både en poolbar og en strandbar, så du er aldrig langt fra den nærmeste forfriskning. Fra den smukke mole, kan man nyde en forfriskende dukkert, eller en kølig drink i mole-baren.

Hotellet tilbyder gratis håndklædeservice til pool og strand.

Inspirerende udvalg af mad i topklasse for enhver smag

Hotellet byder på et fantastisk All Inclusive program. I hovedrestauranten serveres hovedmåltiderne i form af indbydende og varierede buffeter med forskellige teamer. Hovedrestaurnten er opdelt i mindre sektioner for at reducere støjniveauet og for at skabe en hyggelig atmosfære. Her kan du endda få brunch og natmad. 

Hvis det skal være lidt mere luksuriøst, kan man også nyde af en mere intim atmosfære i en af de fem a la carte restauranter, og hvis der er plads kan man gratis besøge hver restaurant, en gang per ophold. Da pladserne er begrænsede, er det vigtigt at bestille bord i god tid. 

Mellem måltiderne bydes der på lækre kagebuffetter, is og frisk frugt. Læskende drikke i form af øl, vin, drinks samt juice, vand og læskedrikke serveres i hotellets barer. Alle lokale drikkevarer og nogle importerede indgår i All Inclusive programmet. Selv midt om natten er servicen på sit højeste, og der tilbydes roomservice gratis mellem 00-06.

Kronen på værket for børnene er forlystelsesparken

Hotellets populære internationale børneklub har et godt program med leg og aktiviteter på for- og eftermiddagen. Alle børn mellem 4-12 år er velkomne. Om aftenen arrangerer lederne også et populært minidisko hvor børnene kan give den gas overfor de imponerede forældre og søskende. 

Det sjove minitivoli med forskellige karruseller og forlystelser er den perfekte afslutning på en aften for de mindre børn. Og hvis børnene stadigvæk skulle have krudt i numsen findes der også en legeplads at slippe sig løs på. Som en lidt mere stille beskæftigelse findes der også en hyggelig børnebiograf hvor vildbasserne kan se film og slappe lidt af. 

Et paradis for den der elsker at træne

For den der foretrækker en aktiv ferie er Delphin Be Resort det åbenbare valg. Flere forskellige sportsfaciliteter spreder sig ud blandt det grønne og planterige udendørsområde og endda også indendørs i den kølige aircondition. Tennis, bordtennis, dart eller bowling, valget er dit. Hvis du vil give kroppen en ordentlig omgang, så findes der lige noget for dig – fitnesscentret BeFit, et af de største hotel fitnesscentre i Antalya byder på ikke mindre end 1350 m² træningsplads. Her er der personlige trænere og coaches, der kan hjælpe dig med at skræddersy træning og ernærings programmer, og der tilbydes også en række holdtræning, såsom yoga og aerobic.

Hotellets team gør også alt hvad de kan for at få i gang i de ferieglade gæster med eksempelvis sportsturneringer, pool games, vandgymnastik og aerobic. Om aftenen er der forskellige former af aftenunderholdning, såsom shows, forestillinger eller live musik nogle aftener. 

Både voksne og børn kommer til at elske hotellets spillehal, hvor der er flere forskellige, sjove maskiner og videospil. Skulle man få lyst at shoppe lidt i løbet af sit ophold er der heldigvis en række butikker inde på hotelområdet. Der findes også nogle mindre shoppingcentre udenfor hotelområdet og hvis du vil storbyshoppe det er nemt at tage en bus ind til byen, lige udenfor hotellet. 

Wifi på værelset og i lobbyen er gratis. 

Mod betaling

Bowling, spillhal, biljard, internetcafé. 

Totalrenoverede værelser

Alle værelser blev totalrenoverede i løbet af 2016 og der blev bygget en helt ny del med endnu flere værelser. Værelserne har lyse farver, møblerne er flotte og moderne og værelserne har flere forskellige spændende små design detaljer.  

Alle værelser har balkon, central aircondition, tv, pengeskab, minibar, som fyldes op hver dag, laminatgulve og elkedel. På badeværelset er der en brusekabine og en hårtørrer. Wifi er gratis på værelserne.

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Dobbeltværelserne på ca. 35 m² kan bookes med enten landudsigt, havudsigt eller delvis havudsigt (Seaside) – de to sidste mod betaling. Der er 2-3 rigtige sengepladser og en sovesofa. Værelset kræver mindst to fuldt betalende og det er muligt at få en børnepris. Der kan max bo tre voksne og et barn. Det er muligt at booke denne værelsestype som enkeltværelse mod et ekstra tillæg.

Familiesuite, 3-5 personer

I familiesuiten på ca. 56 m² er der to separate soveværelser med en rigtig dør imellem. Der er fire rigtige sengepladser og en sovesofa. Værelset kræver mindst tre fuldt betalende og det er muligt at få en børnepris. Der kan max bo fire voksne og et barn.

Spændende spa oplevelser

Hvis du er ude efter total afslapning på din ferie kan vi varmt anbefale et besøg på hotellets flotte wellness center, på hele 3.000 . Her kan du selvfølgelig prøve det traditionelle tyrkiske bad, hamam, hvor du kan slappe af og nyde den beroligende varme eller bestille skrub og skummassage. Der er også en sauna, et dampbad og flere massageværelser, hvor du kan bestille forskellige behandlinger. Den mest spændende af dem alle må nok være Kleopatra mælkebadet, hvor man bader i mælk! Metoden kommer, som navnet antyder, fra dronning Kleopatra, som badede i mælk i gamle dage, efter at folk opdagede at mælk er beroligende og effektivt fjerner døde hudceller.

Mod betaling

Behandlinger, massage og peeling i wellnesscentret.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Det naturlige valg for en fantastisk familierejse for både store og små

fra